Tag en test

    Her på siden kan du benytte dig af forskellige testværktøjer. At tage en test kan hjælpe dig til afklaring på forskellige områder. Det kan være i forhold til, hvilket job, du passer godt ind i, hvorfor du trives og ikke trives i opgaver og sammenhænge. Og nogen gange kan en test også lede dig hen til erkendelser om din mentale tilstand. 

    Nedenfor finder du en beskrivelse af 4 forskellige test: 

    • EASI persontypetest
    • Stresstest 
    • Jobglædetest
    • Talenttest

    God fornøjelse!

     

    Tag en EASI persontypetest

    Persontypetesten EASI bruges ofte af virksomheder som en del af et jobsamtaleforløb, og det kan derfor være en god forberedelse til dig at udføre testen.

    Du kan også bruge EASI persontypetesten som et led i din MUS, afklaringsproces eller din personlige udvikling – mulighederne er mange.

    Testen er et godt værktøj til at give dig indblik i dine karaktertræk, dine reaktionsmønstre og din kommunikationsstil.

    Testen er delt op i 4 persontyper, og måler både på adfærd og motivation, og det gør den særlig som testværktøj. Du får nemlig her en unik mulighed for at se, om dine indre drivkræfter er i overensstemmelse med de sider, du bruger af dig selv i dit arbejde. Du får et indblik i, hvad der motiverer dig, og hvad der giver dig energi.

    Testen tager ca. 10 minutter, og du får umiddelbart efter afslutning mulighed for at downloade en uddybet rapport. Heri er der også identificeret nogle udviklingsområder, der er dannet på baggrund af din besvarelse.  

    easi_udviddetrapport_s

    Tag en EASI test

    Test dit stressniveau

    Tag temperaturen på din trivsel med en stresstest fra Jobindex!

    Stress i en kort afgrænset periode kan være fint, når du skal præstere dit absolut bedste. Et langvarigt og for stort pres kan medføre negative fysiske og psykiske reaktioner.

    Har du været under pres i længere tid på grund af ledighed, konflikter eller øgede krav på jobbet?

    Så tag en stresstest og få straks svar på, hvor du befinder dig på skalaen. Det tager ca. 5-10 min at tage testen.

    Hvis du har symptomer på stress, så reagér - tal med din arbejdsgiver og din læge. 

    stresstest_jobindex_s

    Tag en stresstest

     

    Test din jobglæde

    Hvordan står det til med din jobglæde?

    Hvordan vi trives på vores job, betyder alverden – for vores arbejdsliv fylder meget af vores vågne tid.

    Hvis du synes, at du har mistet noget af din glæde og entusiasme på jobbet, så tag Jobglædetesten for at finde ud af, hvor du står, og hvad der skal til for at finde balancen og energien igen.

    Når du har taget testen, kan du gemme svaret og altid finde dine testsvar frem igen.

    Det tager kun få minutter at udfylde testen og du får klar besked om, hvad du eventuelt kan tage fat i for at forbedre din arbejdsglæde!arbejdsglade_s

    Test din jobglæde

    Tag en Talenttest

    Talenttesten giver dig overblik over dine stærkeste talenter i arbejdslivet.

    Så hvis du ønsker at blive klar over dine egne styrker og ressourcer, og måske få ny inspiration til din afklaring eller jobsøgning, så brug ca. 15 min på at tage testen.

    Testen består af 68 spørgsmål, og du bør svare så ærligt som muligt, og undgå at give neutrale svar.

    Du får svar med det samme på, hvilke arbejdstalenter, der giver dig energi.

    TT38-Talenttest
    Tag en Talenttest