- Karriereudvikling
- Styrk dine kompetencer
Styrk dine kompetencer
Her på siden kan du få inspiration til, hvordan du kan arbejde med dine faglige og personlige kompetencer og dermed øge din markedsværdi.
Du kan desuden få viden om, hvordan du laver en plan for din kompetenceudvikling og din fremtidige karriere.
God fornøjelse!
Den klassiske tankegang er en katastrofe i slowmotion
”Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske og arbejder i dag som fingeraftryksekspert hos politiet.”
”Jeg er uddannet operasanger, blev efterfølgende optaget på sprogofficeruddannelsen men sprang fra og læser i dag journalistik.”
”Jeg ville skrive for Eurowoman og lave kulturjournalistik. I dag laver jeg kommunikation i en entreprenørvirksomhed og elsker det!”
”Jeg er uddannet skolelærer og har efterfølgende taget en uddannelse som speditør. I dag lever jeg af at sælge undersøgelser inden for geoteknik og miljø.”
Bare rolig! Det, du beslutter nu, kommer ikke til at afgøre resten af dit liv. For uanset hvilken uddannelse eller hvilket job du vælger, så vil der ske uforudsete ting. Mennesker du møder, døre der åbner. Helt tilfældige ting. Og de vil alligevel være med til at forandre den plan, du er ved at lægge lige nu. Og det er helt okay, for det uforudsete er faktisk et vilkår, når du lægger planer for fremtiden.
Som ovenstående citater viser er det de færreste som har den lige karrierevej og livslinje, selvom CV’et ser sådan ud. Men en karriere og et arbejdsliv kan være mange ting og vejen gennem livet er som regel en broget affære.
Den brede opfattelse af, hvad en karriere er, er meget smal og ensporet. Mange tænker, at en karriere altid skal fremad og opad. Mange organisationer har karriereprogrammer, hvor du træder op ad karrierestigen trin for tin, ligesom vi hylder de talenter, der når meget på rekordtid. Der ligger nærmest implicit i karrierebegrebet en række forventninger, der kan gøre, at mange mener, de måske ikke har en karriere.
Din plan:
Dit arbejdsliv:
Langt de fleste har et arbejdsliv og en karrierekurve som kan minde om en krusedulle. Det er på den baggrund, vi drister os til at give dig fire råd til dit arbejdsliv.
-
Første råd - Skriv dine karrieremål med blyant
På linje med professor John D. Krumboltz’ teori om planned happenstance – oversat til dansk ’planlagt tilfældighed’ - råder vi dig til, at du skal væk fra den lineære tænkning i dit arbejdsliv. Du planlægger eller håber på, at dit liv og karriere skal udvikle sig i en bestemt retning. Men så definerende behøver dine valg om job og (efter)uddannelse slet ikke at være.
Hvis du netop tænker lineært om karriere, risikerer du at glemme livet og omstændighederne omkring dig, hvor det kommer til at se meget individuelt ud, hvordan det går. Men samtidig er der mange ydre omstændigheder, der spiller ind.
Her må du huske på, at det ofte ikke er dig, der er noget galt med, når du mistrives i et job eller en uddannelse. Det kan være, du har valgt det forkerte job eller de forkerte arbejdsopgaver. Men du er sådan set, ligesom du skal være. Udforsk både dig selv, dine værdier og dit arbejde. Og gør ikke dig selv til fejlen. Skriv dine mål med blyant, så de kan viskes ud. -
Andet råd - Se dit arbejdsliv i øjnene
Mindst én gang hvert tredje år skal du granske dig selv og dit arbejdsliv. Hvad er det for et liv, jeg gerne vil leve de næste tre år, og hvordan skal mit arbejdsliv passe ind i det? De beslutninger, du træffer i dit arbejdsliv, skal understøtte den tilværelse, du ønsker - ikke den anden vej rundt.
Det lyder harmløst, tænker du måske. Men hvad nu, hvis man er et godt sted i sit arbejdsliv, hvor det ikke passer til det øvrige liv? Hvis du har arbejdet hårdt for at nå til et bestemt trin, men oplever det slet ikke er sjovt? Det er der mange familier, der oplever, hvor to udearbejdende forældre forsøger at få livet med små børn til at passe til karrieren. Derfor er det vigtigt, du stiller dig selv spørgsmålet. For hvis ikke du selv ved, hvad du ønsker dig, er der nok heller ikke noget, der ændrer sig.
Hvis ikke din arbejdsgiver ved, du gerne vil gå ned i tid eller have andre arbejdsopgaver, kommer det ofte heller ikke til at ske. Igennem et langt arbejdsliv kan du ikke undgå at møde udfordringer. Derfor skal du udøve din indflydelse. Enten ved at forandre noget i det job, du har, eller ved at søge andre steder hen.
-
Tredje råd - Fastbrændthed kan ramme os alle
Det er helt naturligt, hvis du oplever, at dit arbejdsliv og uddannelse ikke hele tiden er lige spændende. I perioder kan du være ved at gå til af kedsomhed over dit job. Det kan også være, at den forfremmelse, du havde troet, du gerne ville have, faktisk ikke føles særligt meningsfuld alligevel. Du sidder i saksen, men du har svært ved at se, hvordan du kan komme ud af det.
Det kaldes fastbrændthed. Og netop fordi vi efterhånden skal være mange år på arbejdsmarkedet, er det heller ikke usandsynligt, at du på et tidspunkt vil opleve den følelse.
Fastbrændthed er når du oplever, at dit arbejdsliv er uden for din egen kontrol. Det er derfor, det hjælper at reagere på det. Uanset om du beslutter dig for at blive ved din læst, opsøge nye arbejdsopgaver internt eller søge andet arbejde.
Det, der ofte begrænser dig i at reagere på fastbrændthed, er situationer, hvor du har indrettet dig på en måde, hvor hele livssituationen afhænger af, om du tjener en bestemt løn hver måned. En ufaglært sosu-hjælper må måske takke nej til uddannelse som sosu-assistent, fordi han eller hun ikke kan forene familien og dens samlede økonomi med nogle år på skolebænken - også selv om uddannelsen på sigt giver både større jobsikkerhed og mere i lønningsposen.
Indret derfor dit liv og måden du organiserer hverdagen på en sådan måde, at de forskellige krav, som vi mennesker møder, kan forenes og ordnes.
-
Fjerde råd - Stå af karrieretoget om nødvendigt
I længden er det svært at navigere i arbejdslivet i almindelighed og i fastbrændtheden i særdeleshed. Og det er ikke et sted, du kan blive i længden. Men hvad er så det rigtige at gøre?
Mange har opfattelsen af, at vi enten sidder i det brusende karriere-tog eller også står vi på perronen og ser det suse forbi og misser de muligheder, der var. Men den opfattelse af arbejdslivet er både en slidt metafor og i en mange tilfælde også et forkert billede af arbejdslivet.
Selv om du bliver på karrieretoget, kan du ikke vide, om det gør dig lykkelig på sigt. Det kan virke som en bevægelse, hvor du enten melder dig ud af eller ind i noget, men det kan sagtens være i pausen, at de nye muligheder melder sig. I bund og grund kan vi ikke vide, hvad der venter rundt om hjørnet, eller hvordan vores liv var blevet anderledes, hvis vi havde gjort, sagt eller truffet et andet valg.
De beslutninger du træffer i dit arbejdsliv, skal understøtte den tilværelse, du ønsker, ikke den anden vej rundt.
-
Den klassiske tankegang er en katastrofe i slowmotion
Det kan være svært at slippe ud af den klassiske tankegang om, at karriere beskriver en opadstigende proces inden for et fag eller en organisation. Det er normalt at tænke: ”Enten har du en karriere, eller også har du ikke – og hvis du ikke har, burde du få en.”
Samfundets offentlige institutioner står ofte først klar til at hjælpe dig med dit arbejdsliv, når du ikke har et, fx i perioder med ledighed. Så har vi jobcentrene. Men hvad nu, hvis du kunne bruge et kilometertjek af karrieren til at forebygge ledighed i stedet?
Sammen med en professionel karriererådgiver kan du kaste et undersøgende blik på dit nuværende arbejdsliv. Dét eftersyn kan have en ret stor betydning. De yngre søger især rådgivning om uddannelse, mens de ældre søger rådgivning om job. Det er især gruppen midt i livet, der benytter sig af muligheden for karriererådgivning.
Hvis du oplever et behov for råd, så snak med en professionel karriererådgiver. Ikke nødvendigvis fordi det skal munde ud i et jobskifte, men fordi du bliver klar over, hvad dine værdier er. Og det er værd at undersøge, uanset hvor i livet du er. Når du sætter livet først, kan det være, du får øje på, at du virkelig har lyst til at give den gas på jobbet. Det kan også være, du får øje på, at du i virkeligheden har lyst til at gøre andre ting.
Hvad er din markedsværdi?
Kender du dit værd i dit nuværende job? Og ved du, hvordan du (for)bliver attraktiv for andre potentielle arbejdsgivere?
Få viden om, hvorfor din værdi er vigtig, og hvordan du kan arbejde med din markedsværdi.
Se videoen og få råd til ,hvordan du opnår selvbestemmelse og flere jobmuligheder i dit arbejdsliv.
Boost din faglige udvikling
Skal du styrke nuværende fagområde, eller overvejer du at arbejde med en anden faglighed på sigt? Er du i tvivl om valg af efteruddannelse?
Lær hvordan du skelner mellem den kortsigtede og langsigtede motivation og træf efterfølgende dit valg.
At udvikle sig fagligt handler grundlæggende om alt det, der skal til, for at du lykkes i dit job og/eller flytter dig i dit job. Forskellige jobs kræver forskellige kompetencer. Og til forskellige tider. For de kompetencer, du mestrer i dag, er formentlig ikke de samme, som dit arbejde kræver af dig i fremtiden. Faglig udvikling dækker i det følgende over alle former for uddannelser, træning, kurser og certificeringer.
Derfor bør du dyrke din faglige udvikling
Når du tænker på faglig udvikling, så husk, at ingen er født til at være fantastisk til sit job. Succes kommer ved at tilegne sig viden, erfare, prøve af og gentage. Igen og igen. Udover at du skal kunne følge med kravene på din arbejdsplads, så er faglig udvikling også vigtigt på det personlige plan. De færreste er i det lange løb tilfredse med stilstand. Der er ganske enkelt noget dybt tilfredsstillende ved at udvikle sig som menneske.
5 gode grunde til, at du bør udvikle dine faglige kompetencer
- Personlig udvikling og trivsel
- Faglig tilfredsstillelse
- Bedre markedsværdi
- Udvide dit netværk
- Klæde dig på til fremtiden
Der er med andre ord rigtig gode grunde til at kigge på, hvad du fagligt mestrer i dag, og hvor du fagligt gerne vil flytte dig hen. Lad os kigge på begrebet kompetencer.
Hvordan kan jeg blive bevidst om mine kompetencer?
I grove træk kan man opdele kompetencer i to grupper. Dine personlige kompetencer og dine faglige kompetencer. I denne artikel fokuserer vi på de faglige kompetencer, som er dem, du opnår gennem uddannelse, job, kurser og fritidsaktiviteter.
Det kan fx være:
- Præsentationsteknik
- Salgspsykologi
- Undervisning
- Emner inden for markedsføring
- Sprog
Hvad vi taler om, når vi taler om kompetencer?
Kompetencer er de erfaringer og den viden, der kan omsættes til konkret handling. Dine kompetencer er med andre ord bestemmende for, hvilke opgaver, du kan løse, og hvordan du løser dem. Man kan sige, at dine faglige kompetencer er en blanding af teori og praksis. Noget har du fået med dig gennem din(e) uddannelse(r), og andet har du lært på din arbejdsplads. Og begge dele er lige meget ”værd” som dine faglige kompetencer.
Hvorfor er det vigtigt at sætte ord på?
Du kender det sikkert. Det er ofte først, når du sidder og skal skrive fx en jobansøgning, at du sætter ord på dine kompetencer. Helt konkret. I den situation er du tvunget til at værdisætte ordene og alt det gode, du kan. I det daglige er det ikke noget, du tænker over. Men når det handler om din faglig udvikling, er der ingen vej udenom. For hvis du ikke er bevidst om dine faglige kompetencer eller mangel på samme, ja, så er det svært at ændre på. Derfor skal du først i gang med at afsøge dine nuværende kompetencer.
Hvordan bliver jeg bevidst om mine nuværende kompetencer?
Der findes lige så mange metoder, som der findes kompetencer. Herunder er tre meget forskellige metoder, som du kan bruge til at afsøge dine nuværende kompetencer. Der er forskel i metodernes dybde, så du kan bruge den, der passer bedst til dig.
Tænk tilbage
Tænk tilbage på et problem eller en konkret situation på din arbejdsplads, hvor du var involveret. Det må gerne være et helt almindeligt hverdagsproblem på din arbejdsplads.- Hvilke initiativer tog du for at løse problemet? Hvad var din præcise rolle?
- Hvad blev udfaldet? Tænk kun på de positive historier
- Hvilke kompetencer var på spil? Skriv dem ned
Hvad siger andre – om mig?
Trin 1: Start med at lave en liste over det, du selv opfatter som dine kompetencer. Gem listen til senere.
Trin 2: Find i alt fire personer, som du stoler på, og som du regner med er ærlige. To af dem skal være familie eller venner, og to skal være nuværende eller tidligere kolleger. Det er en god ide at sende dem følgende spørgsmål, men du kan også tale med dem ansigt til ansigt:
- Hvilke opgaver tror de, at du nyder at lave?
- Hvad har de oplevet, at du er god til?
- Og hvilke kompetencer mener de, at du er fremragende til?
- Hvad tror de, du har nemt ved?
- I hvilke situationer har du mest imponeret dem?
Trin 3: Skriv svarene ned i fire kolonner – én for hver person.
Trin 4: Nu skal du sammenligne deres svar med de kompetencer, du selv skrev ned. Er det de samme? Er der noget, der har overrasket dig? Er der overensstemmelse mellem det, du nyder at lave, og det du er god til? Er der et mønster?
Og hvad så nu?
Med alt den viden, du nu har fået, kan du begynde at kigge på, om der er noget, der mangler? Er der noget fagligt, du gerne vil udvikle? Og hvor vil du gerne hen i dit arbejdsliv?
Hvad motiverer mig på mit arbejde? Og hvad er mine behov?
Du kender det sikkert fra kontoret. Kan du mærke, at dit faglige oplæg møder dine kollegers behov for helt konkret faglig viden, er du også meget mere motiveret for at levere det bedste, du kan. Det giver simpelthen mening. For din motivation er afgørende for, at du leverer det, der skal til. Motivation går hånd i hånd med dine behov. Får du dine faglige og menneskelige behov opfyldt, vil du også være meget mere motiveret til at gøre det ekstra.
Sagt med andre ord: Motivation er afgørende for det engagement, drive og energi, du lægger på dit arbejde. En ting er sikker. Du kan formentlig mærke, hvordan energien mangler, når motivation er væk.
Hvordan finder jeg frem til, det der motiverer mig?
Find et job du elsker,
og du behøver aldrig arbejde
en eneste dag i resten af dit liv (Confucius)
Det lyder flot, som Confucius beskrev det længe før vores tidsregning. Og mindre kan også gøre det. Men han havde fat i noget. I hvert fald er motivation afgørende for, om du trives på dit arbejde.
Når det handler om motivation, taler man typisk om to typer:
Den ydre motivation
Den indre motivation
Den ydre motivation handler om at arbejde med noget for at opnå noget. Det er den dinglende gulerod et sted foran dig. Det kan være en bonus, en forfremmelse eller frugtkurven på arbejdet.
Ingen tvivl om, at de forskellige elementer motiverer og skaber glæde. Pointen er blot, at det er en midlertidig motivation. Når bonussen er opnået, forfremmelsen i hus eller frugtkurven er blevet en selvfølgelighed, så fordufter motivationen. Indtil næste gulerod.
Og her kommer vi så frem til pointen
Det er den indre motivation, der skal på banen. Den indre motivation handler om, at du ønsker at arbejde med noget for din egen skyld. Her er motivationen udelukkende den indre tilfredsstillelse, du får, når noget lykkedes: Den er langt stærkere end den ydre og rummer en energi og drivkraft, som er langvarig og dybt tilfredsstillende:
Fx
- Når deltagerne evaluerer din workshop helt i top
- Når kunden kvitterer med en flot reference
- Når kollegaerne roser din løsning
- Den følelse af ”flow”, du får, når du arbejder med noget og glemmer tid og sted
- Den indre tilfredsstillelse, du får, fordi du udvikler dig fagligt
En arbejdsplads drevet af indre motivation er langt stærkere og at foretrække for både ledere og medarbejdere. I realiteten vil en arbejdsplads have medarbejdere, der er drevet af både indre og ydre motivation.
4 gode spørgsmål, der gør dig bevidst om din faglige udvikling
- Sæt mål for dig selv. Spørg dig selv, hvad er mine ambitioner?
- Lav en brainstorm, hvor du svarer på, hvad dine faglige mål er. Skriv så meget som muligt. Det må gerne være ønskescenarier. Tænk gerne ud i fremtiden. Hvilke opgaver drømmer du om at sidde med en dag? Hvilke kompetencer har du brug for?
- Er du tilfreds med din arbejdssituation? Hvor vil du gerne flytte dig hen fagligt? Hvilken stilling ser du dig selv i om 1, 5, 10 år?
- Er det kurser, efteruddannelse eller træning, du har brug for? Eller noget helt andet?
Hvornår har du sidst skiftet olie på din karrieremotor?
Hvordan opretholder du din beskæftigelse og plejer din karriere?
I artiklen kan du læse, hvordan du på den ene side sikrer at blive og udvikle dig i jobbet og på den anden side, hvordan du forbereder en plan, hvis du pludselig står med en opsigelse i hånden.
Ingen ønsker at holde på den tyske motorvej i stegende hede med en motor, der er brændt sammen, fordi der ikke var skiftet olie i tide. Derfor er det helt naturligt at sørge for, at din bil får skiftet olie mindst én gang om året af en kvalificeret mekaniker.
På samme måde kan man sige, at vi skal huske at ”skifte olie på karriemotoren”. Olieskift på karrieremotoren er en vigtig del af vores evne til at opretholde beskæftigelsen. Det er med til at styrke dine muligheder for at få et nyt job, uanset om det bliver nødvendigt, eller du får lyst til et karriereskift.
Oprethold din arbejdsmarkedsværdi
Ligesom bilen opretholder værdien ved de årlige olieskift, så opretholder du din arbejdsmarkedsværdi ved at få olien skiftet på din karrieremotor med jævne mellemrum.
Det er helt afgørende, at dine kompetencer hele tiden er et uundværligt aktiv for virksomheden, og at dine resultater bidrager positivt til virksomhedens samlede resultat. Ved et årligt karrieretjek kan du gøre status og planlægge fremtiden.
Er du tilfreds?
Stil dig selv spørgsmålet: "Er jeg tilfreds og motiveret i mit nuværende job?” Hvis svaret er et entydigt ”Ja”, vil det være relevant at reflektere over, hvordan du kan sikre at blive og udvikle dig i jobbet.- Vær på forkant med hele tiden at udvikle dine kompetencer og tilegne dig nye kompetencer i takt med virksomhedens udvikling og behov
- Vær parat til, at læring er et livslangt projekt
- Mobiliser konstant din forandringsparathed og villighed til forandring
- Vær parat til med åbenhed at møde nye kulturer, traditioner og normer
- Prioriter fleksibilitet i ordets brede forstand. Det er nødvendigt
- Oprethold en ”attraktiv” identitet gennem situationsbestemt socialisering – forbliv den vellidte kollega
- Bevar friheden til at ”realisere dig selv” gennem indflydelse på de arbejdsorganisatoriske forhold
- Vær med til at udvikle interne netværk for at styrke din egen positive positionering
At blive i dit job, er du selvfølgelig ikke altid selv herre over. Derfor er det vigtigt at have en plan, hvis du pludselig står med en opsigelse i hånden.
Husk, at planen skal være konkret og afstem følgende
- Hvad skal der gøres, og hvad er målet?
- Hvordan skal aktiviteten håndteres?
- Hvornår skal aktiviteten igangsættes, og hvor længe skal den fortsætte?
- Hvem skal involveres, og hvad foretager den enkelte sig?
Så hvad enten du er tilfreds i dit job eller ønsker at skifte karriere, kan du få et godt udbytte af et ”servicetjek”, hvor du får sparring fra en professionel karriererådgiver. Det kan være en uvurderlig hjælp til at finde vejen til ønskejobbet.
Kort sagt – det er afgørende at være et aktiv og at bevare din konkurrenceevne på arbejdsmarkedet. Vi ønsker dig held og lykke med din velsmurte karrieremotor!
Tag en Talenttest
Talenttesten giver dig overblik over dine stærkeste talenter i arbejdslivet.
Så hvis du ønsker at blive klar over dine egne styrker og ressourcer, og måske få ny inspiration til din afklaring eller jobsøgning, så brug ca. 15 min på at tage testen.
Testen består af 68 spørgsmål, og du bør svare så ærligt som muligt, og undgå at give neutrale svar.
Du får svar med det samme på, hvilke arbejdstalenter, der giver dig energi.