Test din jobglæde
Hvordan står det til med din jobglæde?
Hvordan vi trives på vores job betyder alverden. For vores arbejdsliv fylder meget af vores vågne tid. Hvis du synes, du har mistet noget af din glæde og entusiasme på jobbet, så tag Jobglædetesten. Du kan finde ud af, hvor du står, og hvad der skal til for at finde balancen og energien igen.
Når du har taget testen, kan du gemme svaret og altid finde dine testsvar frem igen.
Det tager kun få minutter at udfylde testen og du får klar besked om, hvad du eventuelt kan tage fat i for at forbedre din arbejdsglæde!
Tag en EASI persontypetest
Persontypetesten EASI bruges ofte af virksomheder som en del af et jobsamtaleforløb, og det kan derfor være en god forberedelse til dig at udføre testen.
Du kan også bruge EASI persontypetesten som et led i din MUS, afklaringsproces eller din personlige udvikling – mulighederne er mange.
Testen er et godt værktøj til at give dig indblik i dine karaktertræk, dine reaktionsmønstre og din kommunikationsstil. Den er delt op i 4 persontyper, og måler både på adfærd og motivation, og det gør den særlig som testværktøj. Du får nemlig her en unik mulighed for at se, om dine indre drivkræfter er i overensstemmelse med de sider, du bruger af dig selv i dit arbejde. Du får et indblik i, hvad der motiverer dig, og hvad der giver dig energi.
Testen tager ca. 10 minutter, og du får umiddelbart efter afslutning mulighed for at downloade en uddybet rapport. Heri er der også identificeret nogle udviklingsområder, der er dannet på baggrund af din besvarelse.
Tag en EASI test Se alle test her
Persontyper og trivsel
Se videoen med de fire EASI personlighedstyper der bruges til at beskrive overordnende adfærdstræk. Bliv klogere på, hvad der motiverer dig, og hvad der demotiverer dig. Ved at kende dine styrker og dine vækstområder bliver du klar over, hvad der giver dig energi, og hvad der dræner dig for energi.
Når du har set videoen anbefaler vi, at du downloader arbejdsarket, som du finder nedenfor. Du kan også selv tage en EASI-test, som du finder et link til på siden.
Arbejdsark til video om EASI
Arbejdsarket hjælper dig med at finde ud af mere om din persontype.
Du kan skrive ned, hvad du mener, at dine styrker og vækstområder er - og også i hvilke situationer, du oplever en given adfærd hos dig selv.
- Hvilken leder trives du bedst med?
- Hvilket team har du følt dig mest tilpas i?
- Hvad giver dig energi, og hvad dræner dig for energi?
Er du tro mod dig selv på jobbet?
Trives du, og tør du at sætte grænser, når du går på arbejde? Hvis ikke kan det koste arbejdsglæden og i sidste ende også det psykiske helbred.
Trivselsekspert og forfatter Martin Advaith Kirkevang guider dig til at overleve i det moderne arbejdsliv.
Måske har du prøvet det? At sidde til mødet og føle dine gode argumenter bliver overhørt. At du igen ikke trænger igennem eller oplever indre såvel som ydre konflikter med kolleger, der tromler igennem med deres egen dagsorden uden at sætte tingene i det nødvendige perspektiv eller tager højde for, hvordan jeres indbyrdes samspil fungerer.
Når vi går på arbejde, vælger vi ikke selv, hvem vi vil arbejde sammen med. Vi indgår i et mere eller mindre tvungent fællesskab, hvor det er nødvendigt at få tingene løst for at vi kan nå i mål. Og uanset hvor samarbejdsvillige vi er, kan det ikke undgås, at vi i et arbejdsliv, som oftest med fokus på tempo og resultater, indimellem ender i konflikter i hverdagen. Spørgsmålet er, hvor gode er vi til at løse konflikterne uden at gå for meget på kompromis med os selv?
Det har trivselsekspert Martin Advaith Kirkevang undersøgt nærmere i sin nye bog "Vær tro mod dig selv på jobbet". Han oplever gang på gang, at hans klienter finder sig i ikke at trives selvom det oftest er rammen og fællesskabet de er i som skaber problemerne.
"Vores kulturelle dna former vores ønske om at høre til og ikke stå udenfor flokken, og derfor kan det være svært at stå fast på sine værdier, hvis vi siger højt, at der er noget, der ikke fungerer og presser os selv på vores etik og arbejdslivskvalitet. Der er nemlig en risiko for, at du ender med at stå alene og blive tilskuer i et miljø, du ikke føler dig tilpas i – hvis du vælger at stå ved dig selv",
Martin Advaith Kirkevang understreger, at det også kan være meget forskelligt fra person til person, hvad man har behov for at italesætte for at trives i den ramme man er i, og hvilke problemstillinger man kan lade passere.
Kan du lade tingene passere?
"Tit mener andre ikke noget ondt med det, de siger eller gør – det er typisk travlhed, stress, eller uopmærksomhed, der gør, at dialogen går galt og kan gøre ondt. Hvis du øver dig i at lade tingene passere og minde dig selv om, at det ikke skete i en ond intention, bliver hverdagen ofte nemmere. Bliver det ved med at nage, kan du forsøge at undersøge, hvordan din kollega er som person? Måske har vedkommende nogle bevæggrunde, der kan gøre det nemmere for dig at slippe det igen. Indsigt og forståelse er midlet til at løsne mistrivsel fra dit system og frigøre spændingen mellem dig og dine kolleger. Hjælper det ikke, kan du vælge at italesætte problematikken – og altid med fokus på opgaveløsningen, og ikke personen", råder Martin Advaith Kirkevang.
Skelner du mellem det professionelle og private jeg?
"Forståelsen af forskellighed er afgørende, hvis vi skal løfte opgaverne sammen. Men det er også vigtigt at huske på balancen mellem det professionelle og private liv. Man kan nemlig ikke forvente det samme af sine kolleger som af sine venner", siger Martin Advaith Kirkevang:
"Forsøg for så vidt muligt at tage dig selv i impulsen til at dele private frustrationer på arbejdet. Hvis du oplever at kæmpe med mange frustrationer eller følelsen af uretfærdighed, kan det være et tegn på, at du længe ikke har stået ved dig selv og ikke har gået til kilden med problemet – eller har måttet resignere, fordi vedkommende faktisk ikke ønsker at lytte til dig."
Martin Advaith Kirkevang anbefaler, at man øver sig i at undersøge hvad det helt inderst inde er, man er påvirket af. Først når det står klart, hvad det er for en følelse eller oplevelse, du reagerer på, kan du øve dig i at få det formidlet på en venlig og respektfuld facon – i relation til arbejdet – og til den rette person, som problemstillingen rent faktisk handler om.
Hvad så hvis du ikke passer ind i rammen?
Martin Advaith Kirkevang påpeger også, at hvis du bliver i noget, der ikke fungerer for dig, i længere end 6-8 måneder, så vil du med tiden stoppe med at kæmpe imod, og hverdagen vil normalisere sig. Men det der reelt sker er, at du accepterer, at noget eller nogen går over din grænse og langsomt begynder det at nedbryde både dit selvværd og arbejdslivskvalitet:
"Kan du ikke ændre tingene, og føler du, at du har gjort alt, hvad der står i din magt med de ressourcer, du har, så kan det være tid til at give slip. Simpelthen vælge at flytte dig fra det fællesskab, du er i, fordi rammen, du er presset ned i, klemmer energien og livslysten ud af dig."
Nedenfor kan du læse 5 gode råd til, hvordan du kan være tro mod dig selv på jobbet.
Tag temperaturen på din trivsel med stresstrappen
Stress kommer typisk gradvist. Stress-trappen forklarer fire trin – eller faser. For hvert trin, man går ned, bliver stresssymptomerne mere alvorlige, og arbejdsevnen falder. Læs med her om de 4 trin og tag Stresstesten fra Jobindex.
Når du lærer de typiske signaler på hvert trin at kende, kan du være opmærksom på, om du er på vej mod alvorlig stress. Dermed kan du handle og sætte forebyggelsestiltag i værk i tide. Som medarbejder skal du gøre din leder opmærksom på dine fysiske og psykiske symptomer.
Ledelsen har et vigtigt ansvar i at forebygge stress, og også et ansvar for at hjælpe dig ud af en periode med begyndende eller alvorlig stress.
Læs med her om de 4 trin og tag Stresstesten på Jobindex længere nede på siden. Så får du en indikation på, hvordan du trives.
Trin 1: I balance
Når du har en høj grad af arbejdsglæde, føler du dig inspireret og engageret i dit job. Du føler, at du er i udvikling, og generelt er i trivsel. Med andre ord, du er i flow.
Du kan fokusere på dine arbejdsopgaver, og du kan nogle gange glemme både tid og sted, fordi du er fordybet i spændende, faglige emner. Du føler dig glad og kan magte de udfordringer, du møder i dit arbejdsliv, og du har det fint med kolleger og chefer. Den følelse og indre overbevisning gør dig glad, produktiv, kreativ, og reducerer din risiko for stress eller unødigt pres.
Hvordan bevarer du din høje grad af arbejdsglæde?
Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv, og det er dit ansvar at tage hånd om din egen arbejdsglæde. Hvis du mærker, at du er motiveret i dit job, og du trives med kolleger og dine ledere, så hold fast i din trivsel ved at lave et tjek hver 3. måned på din egen balance.
Spørg gerne dig selv om: Trives jeg? Har jeg kontrol over mine opgaver? Har jeg et klart formål med mit jobindhold, og kan jeg lide at bidrage til de fælles mål? Er jeg tilfreds med min løn og arbejdsvilkår? Har jeg mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt? Har jeg det fortsat godt med mine kolleger og ledere?
Trin 2: Begyndende stress
Du har igennem en periode haft ekstra pres på, og du begynder at mærke, at du faktisk føler dig presset og overbelastet. Man kan godt tåle at være kortvarigt presset, og have travlt, men hvis overbelastningen varer for længe, og du begynder at mærke symptomer, så skal du være opmærksom.
De første tegn på stress kan være, at du en gang imellem oplever en søvnløs nat og periodevis har problemer med hukommelsen og koncentrationen på jobbet. Du føler måske, at du har for travlt, og at det nogle gange påvirker dit humør, og at din energi også en gang i mellem er for lav.
Du oplever måske kortvarigt hjertebanken eller en forbipasserende knugene fornemmelse i brystet eller maven. Som regel vil muskelspændinger også være hyppigere ved begyndende stress. Du kan opleve kortvarige perioder med tics, mundtørhed og pludselige svedeture.
Det er dog meget individuelt, hvordan symptomer på begyndende stress udfolder sig hos den enkelte. Vær opmærksom på ændringer i din fysik og din mentale tilstand - både på jobbet og i privatlivet.
Så hvis du oplever nogle af de ovenstående symptomer, at følelserne pludselig sidder mere udenpå end normalt, og er du ikke så social, som du plejer, så reager på din tilstand.
Hvordan kommer du i balance igen?
Hvis du begynder at mærke, at du mistrives i dit job eller i dit privatliv, så skal du være opmærksom og trække i håndbremsen. Lær dine mønstre at kende, og lav en notesbog, hvor du kan registrere kvaliteten af din søvn og din balance mellem arbejdsliv, privatliv og fritidsliv.
Tag tyren ved hornene og gør noget ved din trivsel, så du kan komme på rette spor igen. Snak med din nærmeste leder om din arbejdsbyrde, få uddelegeret opgaver til andre i teamet, få sat ord på din mistrivsel, eller noget helt fjerde? Sæt fokus på det vigtigste først og arbejd dig støt hen imod dit mål om at generobre din arbejds- og livsglæde.
Trin 3: Stress
En langvarig overbelastning kan sætte sig til stress og afspejler sig i, at du både mærker nogle fysiske symptomer, men også nogle kognitive og adfærdsmæssige ændringer.
Du kan også opleve, at du får kognitive symptomer, som kan være hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, svært ved at løse opgaver og tage beslutninger. Du oplever sikkert også tankemylder og en følelse af en ukontrollerbar hjerne, der ikke vil hvile – tanker, der kører rundt i en pærevælling og ofte i ring uden at nå til nogen løsninger på de udfordringer, som tankerne udspringer af.
I forhold til adfærden vil du ofte opleve lige så meget kaos i dit følelseslivet som i tankerne. Du oplever måske følelsesmæssige udsving til yderlighederne: græder mere, bliver hurtige vred, irriteret, frustreret og opgivende. Samtidigt kan det være svært at finde smilet frem og opleve humor.
Nogle typiske adfærdsændringer ved stress er, at du bliver mere indesluttet og isolerer dig, og du har svært ved at tage dig sammen, selv til bittesmå opgaver. Du kan føle dig rastløs, men alligevel ikke rigtigt magte noget – er ugidelig og træt hele tiden.
Hvad skal du gøre?
Har du ovenstående problemer, så kan du muligvis nikke genkendende til, at du i længere tid har benægtet alvoren i forhold til stress. Du kan måske nikke genkendende til, at du har forsøgt at bagatellisere dine symptomer, bortforklare dem eller helt forsøgt at undgå at tænke på dem eller forholde sig til dem.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er dit første skridt at se alvoren i øjnene og erkende, at du har stress.
Du SKAL opsøge din læge, og det er indiskutabelt. Fortsætter du af samme spor, kan det gå endnu mere galt.
Din læge vil foretage en undersøgelse af dig og også kigge på, om dine fysiske symptomer kan skyldes andre sygdomme. Din læge vil på baggrund af denne undersøgelse og en samtale med dig også hjælpe dig med at tage stilling til, om du skal sygemeldes.
Du kan have brug for at lægge ansvaret fra dig i forhold til din arbejdsgiver og følge lægens anvisninger, og du kan via din læge også få en henvisning til en psykolog eller terapeut, der kan hjælpe dig med at få bugt med din stress.
Nogle af de mest almindelige fysiske symptomer på stress er hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og trykken for brystet, mave og/eller muskelsmerter og en oplevelse af indre uro eller kaos. Samtidigt oplever du måske også at være meget mere træt, men ude af stand til at få hvilet ud om natten, fordi hjernen ikke rigtig "vil slukke" - altså søvnbesvær.
Trin 4: Kollaps
Hvis du overhører alle de ovenstående alarmsignaler, kan det ende med et kollaps. Din krop kan simpelthen stå af i bogstavelig forstand.
Ved alvorlig stress er det ikke usædvanligt, at du lige pludselig mister orienteringen i virkeligheden, måske ved du lige pludselig ikke, hvad du laver, eller hvor du er på vej hen. Du kan opleve blackouts.
Du kan også opleve symptomer, der er så voldsomme, at du tror, at du er ved at få et hjerteanfald eller en blodprop. Nogen oplever, at de slet ikke kan bevæge sig – som om hele kroppen er lammet og ikke hører efter de ordrer, der kommer fra hjernen. Blodtrykket kan være voldsomt højt, og det kan være livstruende.
Hvad kan du gøre?
Har du ikke allerede været ved læge, så er der ingen vej udenom. Dine fysiske symptomer er så voldsomme, at det er påkrævet. Det vigtigste du i den næste tid har brug for er hvile, hvile og atter hvile.
Du skal sygemeldes, og så skal du sove så meget, du overhovedet kan, så kroppen kan restituere. Du vil højst sandsynligt ikke få udbytte af psykologhjælp, før du får hvilet ud. Nogle psykologer ordinerer efter kollaps, at du skal se en masse TV-serier, da det kan påvirke sindet og kroppen positivt. Det er en vej til, at du får slappet af, og at hjernen får et passivt pusterum. Det har du brug for.
Som følgesvend til denne alvorlige tilstand ses også ofte både angst og depression, og det er derfor ekstra vigtigt, at du efter en periode med hvile kommer i psykologisk behandling, så du dels kommer af med din stress og evt. angst og depression, og dels finder en forståelse for, hvorfor det er gået så galt.
Det kan være, at du nu kan spejle dig i nogle af de tilstande, som stresstrappen beskriver. Da det første skridt ud af stress altid starter med en erkendelse af alvoren, så kan det være gavnligt for dig at tage en stresstest.
Du kan tage stresstesten nedenfor og på få minutter få testet dit stressniveau.
Test dit stressniveau
Stress i en kort afgrænset periode kan være fint, når du skal præstere dit absolut bedste. Et langvarigt og for stort pres kan medføre negative fysiske og psykiske reaktioner.
Har du været under pres i længere tid på grund af ledighed, konflikter, personlige problemer eller øgede krav på jobbet?
Tag en stresstest og få straks svar på, hvor du befinder dig på skalaen. Det tager få minutter at tage testen.
Hvis du har symptomer på stress, så reagér - tal med din arbejdsgiver og din læge.
Har du symptomer på stress?
Det kan være svært at erkende, at du har brug for hjælp. Og det kan være svært at tage dialogen med din leder.
Nedenfor får du nogle råd til, hvad du kan gøre.
Har du stresssymptomer, så skal du altid opsøge egen læge. Din læge vil hjælp dig med, at tage styringen på, hvad du skal gøre overfor din arbejdsgiver. Du kan have brug for at formidle lægens ord videre til din leder og fralægge dig ansvaret for din eventuelle sygemelding. Det kan gøre det lettere. På den måde skal du ikke selv træffe valget om en sygemelding, for det er et vanskeligt valg at træffe når du har stress.
Vær opmærksom på, at det altid er godt at medbringe en bisidder; både til en afklarende snak ved egen læge og din arbejdsgiver. Det kan være svært at lytte og tage dialogen ind, når du har stress. Få derfor din bisidder til at tage notater til dig.