Kom godt i gang

Kom godt i gang med jobsøgningen

Jobsøgning handler i bund og grund om at få kommunikeret budskaber ud, der tager udgangspunkt i modtagers behov. For at ramme plet hos en virksomhed, så skal du fortælle, hvad du kan bidrage med og opfylde det behov, modtageren har. Begynd derfor med nogle helt grundlæggende overvejelser ud fra spørgsmålene:

Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?

Med mål, retning og viden om, hvad du kan bidrage med, vil du være godt rustet til at finde et nyt job.

Afdækning af kompetencer - hvad kan du?

Dine kompetencer er alt det, du kan.

Kompetencer opdeler man ofte i faglige og personlige. Dine faglige kompetencer vedrører arbejdsopgaver og funktioner, men kan også være teoretiske og dække over viden og metode. De kan også komme fra fritidsaktiviteter eller frivilligt arbejde.

Tænk bredt og lav en bruttoliste over de faglige kompetencer, du har. Find også gerne synonymer på dine kompetencer. Fx kan servering godt være kundeservice.

Når du har lavet en bruttoliste, kan du koncentrere dig om, hvilke opgaver, som du trives godt med, og hvilke opgaver, du helst vil undvære i dit næste job. Det er en god øvelse for dig til at
blive mere klar i forhold til dit jobmål. For nogen kan det give mening at inddele kompetencerne under overskrifter såsom administrative, salg, indkøb, kundeservice m.m.

Dine personlige kompetencer beskriver din tilgang til opgaver og mennesker omkring dig. De er tæt forbundne med de faglige kompetencer og er ofte grundlaget for, at man har succes med sine opgaver og sit arbejde. Hvis man eksempelvis beskæftiger sig med regnskab, er det vigtigt, at man er struktureret og grundig. Hvis man er grafiker og arbejder med visuelle udtryk, så er det vigtigt, at man er kreativ og idérig. Alt sammen forudsætninger for at kunne lykkes eller egne sig til jobbet. Af sammen grund er der også mange arbejdsgivere, der laver persontype test og analyser i forbindelse med rekruttering.

Du kan prøve en persontypetest her:

Tag en EASI test

Din jobsøgningsstrategi

Når du er blevet klogere på, hvad du gerne vil søge, er det en god idé at begynde at kigge på strategi. Det er godt at overveje, hvornår dit mål om at finde et job skal være indfriet og få lagt en god arbejdsplan for dine jobsøgningsaktiviteter. Begynd som udgangspunkt med en plan A – dit ønskejob – men overvej også allerede nu, hvad din plan B skal være, hvis det ikke lykkes dig at nå dit ønskemål. Sæt gerne deadlines for den del.

Tiden kan hurtigt rende fra dig, hvis du ikke tager styring på processen fra start. For nogen vil det give mening, at sætte ind på både plan A og B samtidig. Det er også godt, at du får lagt en god plan for, hvordan du kan finde dit næste job og hvilke jobsøgningskanaler, du skal anvende.

Overordnet kan dine jobsøgningskanaler deles op i 4 områder (se illustrationen):

Annoncerede stillinger

Stillingsopslag kan du finde på jobportaler og sociale medier såsom LinkedIn og Facebook. Den mest anvendte jobportal er Jobindex, men der findes også andre jobportaler, som du kan være opmærksom på. Se listen her.

Stillingsopslag er stadig en af de mest anvendte rekrutteringsformer, men du skal være opmærksom på, at det kan variere rigtig meget fra virksomhed til virksomhed, hvorvidt man slår en ledig stilling op eller ej, og nogle virksomheder benytter sig i stedet for af andre rekrutteringskanaler.

Vikar- og rekrutteringsbureauer

En del virksomheder bruger en professionel samarbejdspartner til rekruttering. Hos de fleste rekrutteringsbureauer har du som jobsøger også mulighed for at oprette en profil og uploade dit CV.

Her får du en liste over de rekrutteringsbureauer, der er i Danmark, hvor de geografisk er placeret og hvilke segmenter, de rekrutterer inden for.

Et af rekrutteringsbureauernes bedste værktøj til at finde medarbejdere er LinkedIn. Derfor er det vigtigt for dig, at du også sørger for, at få lavet en god LinkedIn profil, der både har til formål at beskrive dine kompetencer og erfaringer, men som også har til formål at tiltrække arbejdsgivere – så du bliver fundet.

Der er også mange virksomheder, der benytter sig af vikarbureauer og dem skal du også være opmærksom på. Mange vikariater bliver til faste stillinger og giver dig en mulighed for at udvide dit netværk. På vikarbureauernes hjemmesider kan du også oprette en profil og uploade dit CV.

Du finder en liste over de vikarbureauer, vi har i Danmark, hvor de geografisk er placeret og hvilke segmenter, de rekrutterer inden for. 

Netværk

Når en virksomhed skal finde en ny medarbejder, tager de ofte netværket i brug, og det kan være adgangsbilletten til dit næste job.

Begynd med at afdække dit netværk. Hvem kender du? Er du på LinkedIn, kan du se, hvor dine kontakter er ansat, og hvem de kender, der kan være ansat i spændende virksomheder, du gerne vil ind i.

At bruge sit netværk handler ikke kun om at finde en, der kan give dig et job. Det handler også om at få informationer, viden og kontakter, som du kan bruge. Derfor er det også en god idé at få gang i netværket og invitere til kaffemøder. Husk altid at gøre dig klart, hvad du vil have ud af mødet, så det bliver konstruktivt. Og husk, at hvis du ikke kan formidle, hvad du kan og hvad du vil, så har dit netværk svært ved at hjælpe dig videre.

Uopfordrede ansøgninger

En del virksomheder benytter sig af uopfordrede henvendelser, når de skal finde en ny medarbejder. Mange virksomheder har ofte en vide om, at de vil ansætte en ny medarbejder et godt stykke tid, inden de slår en stilling op. I den tid er de modtagelige overfor uopfordrede henvendelser.

Godt ansøgningsmateriale er altafgørende for effektiv jobsøgning. Når du arbejder med din ansøgning – uanset om den er uopfordret eller opfordret, så skal den afspejle din motivation, og hvad du kan bidrage med.

Dit CV er hoveddokumentet, som du skal anvende, uanset hvordan du søger job. Selv om du sender en ansøgning med, så er CV’et det, som arbejdsgivere oftest læser først. Det vil altså sige, at du aldrig må undlade vigtige informationer i dit CV, og at du også må arbejde med at målrette dine arbejdsopgaver på CV’et til den stilling, du søger.

Sæt struktur på din hverdag

Tænk din jobsøgning som et arbejde:

• Følg dine normale rutiner – stå op, som du plejer og arbejd med jobsøgning inden for normal arbejdstid

• Hvis muligt, så indret en kontorplads, hvor du kan afgrænse din jobsøgning fra dit privatliv

• Arbejd med planlægning og kalenderstyring – afgræns de enkelte opgaver, så du holder fokus

• Sørg for, at din dag også indeholder andet end din jobsøgning – fx gåtur, træning eller en kaffeaftale

Søg råd og vejledning

Det kan være svært og tidskrævende at komme i gang med jobsøgningen. Specielt hvis du aldrig har søgt job før, eller det er længe siden. Hos Frie kan du få professionelle råd og vejledning. 

Overvejer du nye veje i arbejdslivet?

Overvejer du, om der skal ske noget nyt i dit arbejdsliv, men har svært ved at finde ud af, hvad det skal være?

Der kan være mange årsager til, at du overvejer nye veje i dit arbejdsliv. Måske har du nogle kompetencer, som ikke bliver udnyttet, eller måske drives du af noget, der ikke kan indfries på din arbejdsplads. Det kan også være, at du bare ikke længere er motiveret for det, som du arbejder med, men ikke ved, hvad du så skal sætte i stedet for.

Overvejelser om noget nyt kan rumstere over en lang periode, og det kan opleves som en stor frustration. Nedenfor vil du få værktøjer, som du kan bruge til at blive mere afklaret med, hvad der skal ske fremover i dit arbejdsliv.

For at finde frem til nye veje i dit arbejdsliv, kan du følge 5 trin:

1. Hvad vægter du mest i et arbejdsforhold?
2. Hvad vil du henimod? Og hvad vil du væk fra?
3. Gå på research i Jobindex-arkivet
4. Gå i dialog med arbejdsgivere
5. Er dit mål realistisk?

Hvad vægter du mest i et arbejdsforhold?

Et godt sted at starte en afklaringsproces er at blive bevidst om de ting, der motiverer dig i dit arbejdsliv. Nedenfor er skitseret nogle almindelige motivationsfaktorer i arbejdet. Det er jo ikke sikkert, at alle lægger vægt på det samme. Derfor skal du selv overveje, hvad der betyder mest for dig i dit arbejdsliv.

Skriv punkterne ned og skalér dem fra 1-10 i forhold til, hvor lidt og hvor meget det betyder i dit fremtidige arbejdsliv:

• Anerkendelse: Det kan fx være i form af ros, ansvar, mulighed for at avancere eller få en høj løn
• Tillid: Det kan fx være forholdet til ens chef, og at man har positive forventninger til andres intentioner og handlinger på arbejdspladsen
• Sociale forhold: Det kan fx være fællesskab med kolleger, socialt tilhørsforhold og generel involvering i arbejdspladsen
• Arbejdsindhold: Det kan fx være arbejdsopgavers indhold og det samspil, der er omkring opgaveløsningen på arbejdspladsen
• Mening i arbejdet: Det kan fx være oplevelsen af, at de arbejdsopgaver, man løser, har en større betydning, der ligger ud over det at have et arbejde og få en løn.

At blive bevidst om det, der betyder noget i dit arbejdsliv, kan hjælpe dig til at træffe de rigtige valg i forhold til et karriereskifte.

Hvad vil du henimod? Og hvad vil du væk fra?

For at blive skarp på, hvilke arbejdsopgaver der motiverer dig, og hvilke arbejdsopgaver der ikke gør, kan du med fordel sætte dit CV i spil. Prøv nu at følge disse 6 trin, som kan give dig et billede af, hvad dit næste job gerne skal indeholde.

Trin 1: Beskriv udførligt alle arbejdsopgaver og ansvarsområder under hver ansættelse. Gå helt i detaljer, så du får så mange arbejdsopgaver med som muligt.

Trin 2: Prøv nu at sætte glade smileyer ud for alle de opgaver og ansvarsområder, som du trives rigtig godt med og som bidrager til, at du er motiveret i din hverdag.

Trin 3: Prøv nu at sætte en sur smiley ud for alle dem, der ikke motiverer dig.

Trin 4: Sæt til sidst en smiley med en lige mund ud for de opgaver og ansvarsområder, som der gerne må være nogle af, men helst ikke for mange.

Trin 5: Prøv nu i et nyt dokument at samle alle de opgaver, som du motiveres af, og som gerne må være til stede i dit næste job, og prioritér dem efter interesse.

Trin 6: Tilføj eventuelle arbejdsopgaver og ansvarsområder, som du ikke har beskæftiget dig med tidligere, men som du rigtig godt kunne tænke dig at prøve kræfter med.

Gå på research i Jobindex-arkivet

Når du nu står med en klar fornemmelse af, hvilke arbejdsopgaver, der motiverer dig, er det nu, at du skal til at finde ud af, hvor der findes jobs, der kan matche dine ønsker. Nu skal du i gang med at researche.

Hos Jobindex gemmes de fleste stillinger mange år tilbage i et arkiv. Dette arkiv er et rigtig godt researchværktøj for dig. Her kan du søge i tidligere stillingsopslag på det arbejdsindhold, som dit fremtidige job gerne må indeholde. På den måde får du idéer til de stillingstyper, som du kan søge.

Desuden får du et godt overblik over, hvor mange stillinger, der indeholder de arbejdsopgaver, som du motiveres af. Du kan herefter danne dig et overblik over, hvad der så kræves for at bestride den type stillinger.

Nu skulle du gerne stå tilbage med en prioriteret oversigt over det arbejdsindhold, der gerne må være i dit næste job og de kompetencer, du gerne vil sætte i spil fremadrettet.

Nedenfor er vist, hvordan du laver søgninger i Jobindex-arkivet. Her kan du søge på fritekst. Søg fx på arbejdsopgaver og/eller stillingsbetegnelser.

Bemærk: Når du søger på flere ord, skal du bruge følgende algoritmer:

Anførselstegn: Hvis du vil søge på flere ord, som SKAL stå i rækkefølge, så skal du sætte anførselstegn foran det første ord og efter det sidste ord.

Plustegn: Hvis du vil kombinere to ord, skal du lave et mellemrum efter det første og et plus uden mellemrum foran det næste.

Minustegn: Hvis du vil fravælge et ord, skal du lave et mellemrum efter det første ord og et minustegn uden mellemrum foran det næste.

Her kan du vælge område: Du kan enten vælge en region eller indtaste en nær placering, hvor du kan indtaste din adresse og bestemme, hvilken radius du vil søge inden for.

Her kan du vælge arkivet: Find arkivet i rullemenuen, hvor du kan søge på tidligere stillingsopslag

Her kan du vælge dato: Indtast her, hvor lang tid du vil søge tilbage i arkivet.

Gå i dialog med arbejdsgiverne

Når du har fundet frem til nogle stillingstyper, som du kan se dig selv i og samtidig fået afdækket, hvad der skal til for at kunne bestride dem, er du nu klar til næste skridt. Her skal du til at bruge din nysgerrighed.

Du kan fx vælge at gå i dialog med arbejdsgivere, der tidligere har haft slået den type stillinger op og undersøge mere grundigt, hvad der ligger i arbejdsopgaverne. Hvordan ser fx en typisk arbejdsdag/arbejdsuge ud? En god indgangsvinkel til det kunne være:

"Jeg er i øjeblikket ved at tage en ny retning i mit arbejdsliv og er faldet over en stilling, som I har haft slået op tidligere. Jeg kunne derfor godt tænke mig at være lidt nysgerrig på arbejdsopgaverne for at finde ud af, om den type stillinger vil passe til mig. Kan du afsætte lidt tid til det?"

Herudover kan du også bruge din nysgerrighed til at finde ud af, hvad en arbejdsgiver vurderer, der skal til, for at kunne søge sådan en type stilling. Her kan du sætte din egen baggrund i spil og få en vurdering fra en arbejdsgiver om, hvad du eventuelt mangler at tilegne dig af kompetencer for at komme i spil til en fremtidig stilling hos dem.

Det kan i nogle sammenhænge være givtigt at undersøge, om der eventuelt er kompetencer, du kan tilegne dig via uddannelse eller et midlertidigt job et andet sted — det man også kalder et “trædestenjob” — som giver dig nogle af de kompetencer, du mangler.

Rigtig mange arbejdsgivere vil faktisk gerne hjælpe med råd og vejledning, fordi råd og vejledning er gratis for dem. Du søger ikke et job, men deres kyndighed. Men selv om du kun søger råd og vejledning, er du faktisk i gang med at positionere dig til en eventuel fremtidig stilling. Du har etableret en kontakt, som sidenhen kunne følges op med en uopfordret ansøgning eller en uforpligtende samtale.

Er dit mål realistisk?

Når du nu er kommet i mål med, hvilke stillingstyper der kunne være spændende at søge i fremtiden, og når du er afklaret med jobindhold og hvilke kompetencer, der eventuel kræves, er du klar til næste skridt. Du skal nu til at vurdere, om der er noget, der hindrer dig i at gå denne vej.

Ofte strander ens tanker og ønsker om karriereskifte, fordi der er nogle ubekendte faktorer — noget, du ikke har undersøgt til bunds. Det kan fx være, at du har kig på en ny uddannelse, men ikke har undersøgt forskellige forhold som fx økonomi, tidshorisont, arbejdstider og fremtidige jobmuligheder.

Tænk derefter hele vejen rundt om dit arbejdsliv og afdæk eventuelle forhindringer, der gør, at dit nye mål ikke er realistisk at stile efter.

Hvilken betydning har dit nye mål i forhold til din økonomi?

Prøv nu, så detaljeret som overhovedet muligt, at afdække hvilken betydning dit nye jobmål har for din økonomi. Har du kig på en ny uddannelsesretning, så få undersøgt økonomien til bunds og få eventuelt bankens vurdering af, om det kan lade sig gøre. Undersøg også gerne, hvilket lønniveau dit nye jobmål har, så det ikke kommer som en overraskelse, hvis det viser sig at være uholdbart i forhold til din øvrige økonomi.

Hvilken betydning har dit nye mål i forhold til dit øvrige liv?

Det er også vigtigt for dig at få undersøgt, om dit mål er bæredygtigt i forhold til øvrige forhold i dit liv. Det kan fx være arbejdstid eller geografisk afstand. Hvis det eventuelt betyder noget for dig med fleksible arbejdstider i forhold til familieliv, så er det en vigtig del at få afdækket, for at du kan træffe et kvalificeret valg.

Men det kan også være, at du skal have undersøgt, hvor mange jobs, der generelt er indenfor dit geografiske område, så du ikke lige pludselig opdager, at du møder forhindringer i forhold til manglende jobmuligheder.

Til sidstnævnte kan du igen finde hjælp hos Jobindex til at trykprøve jobmulighederne i dit område. Følg disse 3 trin:

Trin 1: Lav din søgning på ord og geografi

Trin 2: Scrol ned på siden

Trin 3: Vælg: statistik for denne type job

På grafen kan du se, hvor mange jobs, der typisk bliver slået op, som matcher din søgning. Det giver dig en god indikation på, hvordan jobmulighederne er.

Søg sparringspartnere

Manglende viden om muligheder er det, der ofte gør det svært at træffe et valg. Så derfor er det også altid godt at søge sparringspartnere undervejs. På uddannelsesinstitutioner er der ansat studievejledere, der både kan fortælle dig om uddannelsernes opbygning, økonomien undervejs og fremtidige jobmuligheder.

10 gode råd til dig, der overvejer en ny retning i dit arbejdsliv

• Start gerne med at finde ud af, hvad der betyder mest for dig i forhold til, at du trives i dit arbejdsliv — hvad vil du henimod? Og hvad vil du væk fra?
• Kig ned i dit brutto CV og reflekter over, hvor du har haft det bedst, og hvad det eventuelt var, der gjorde, at du trives
• Lav ud fra dit CV en liste over de arbejdsopgaver, du gerne vil have flere af, og dem du vil have mindre af og tilføj eventuelle arbejdsopgaver og kompetencer, som du gerne vil have sat i spil i fremtiden
• Lav nu research på, hvilke stillinger og arbejdspladser, der kan honorere dine ønsker til arbejdsopgaver — brug hertil Jobindex arkivet og inddrag også gerne dit netværk
• Ræk ud til arbejdsgivere og få afdækket dine muligheder. Har du de kompetencer, der skal til for at komme i betragtning i fremtiden, og hvad mangler du eventuelt?
• Overvej om du kan tilegne dig nye kompetencer i et midlertidigt job, der kan kvalificere dig til en ny retning
• Skal der ny uddannelse til, så gå i dialog med uddannelsesinstitutioner om uddannelsesopbygning, indhold, økonomi og fremtidige jobmuligheder
• Få afdækket, hvilken betydning din nye retning vil have i forhold til din økonomi og søg eventuel økonomisk rådgivning i din bank
• Få afdækket øvrige forhold i dit liv, som den nye retning eventuelt vil have indflydelse på — fx arbejdstid, geografi og jobmuligheder
• Er du i tvivl, så søg råd og vejledning. Kontakt gerne Frie Lønsikring og hør om muligheden for karriererådgivning, så du kan komme et skridt videre i forhold til at få indfriet dine ønsker og drømme i dit fremtidige arbejdsliv
  
  

 

 

 

Hvordan definerer du dine kompetencer? 

Det er en kendsgerning, at mange har svært ved at definere deres egne kom­petencer og få klarhed over, hvad de egentligt kan. Det kan være en udfordring, da vi i mange forskellige sammenhænge har brug for netop at kunne definere vores kompetencer og få overblik over vores udviklingsmuligheder.

Du skal fx have styr på dine kompetencer når, du:

• Skifter job
• Skal til medarbejderudviklingssamtale
• Opdaterer dit CV og din LinkedIn profil
• Skal gøre bruge af dit arbejdsnetværk
• Ønsker et karriereskifte eller brancheskifte
• Skal til lønsamtale

Kompetencer inddeles i faglige og personlige

Faglige kompetencer er de kompetencer, du har tilegnet dig gennem dit arbejde, din uddannelse eller fritidsaktiviteter. Eksempler på faglige kompetencer er blandt andet: Projektstyring, facilitering, sprog, IT, færdigheder inden for analyse og metode, bred økonomisk viden m.m.

Personlige kompetencer er bestemt af dine grundlæggende menneskelige egenskaber, holdninger, selvindsigt og erfaringer. Det er de egenskaber, som har indflydelse på, hvordan du tackler og udfører dit arbejde i det daglige og i samarbejde med andre. Eksempler på personlige kompetencer er blandt andet: Målrettet, ambitiøs, empatisk, positiv, loyal, troværdig, fleksibel, udadvendt, ansvarsbevidst, serviceminded, analytisk, pålidelig, effektiv, iderig m.m.

”Manglende kompetencer kan påvirke din arbejdsmarkedsværdi og have indflydelse på dit fremtidige lønniveau og din jobsikkerhed".

Sådan kan du identificere dine kompetencer

Første skridt i kompetenceafklaringen er at få kortlagt alle dine kompetencer. Nogle kompetencer er ligetil at udpege, fordi du er bevidst om dem. Men det er straks sværere at udpege de kompetencer, som du er mindre bevidst om. Nedenstående øvelse kan du bruge for at få afklaret dine kompetencer.

”Nogle får en titel i stedet for lønstigning. Titlen giver i sig selv ikke flere kompetencer, så mange bliver overraskede over, at de ikke kan bestride en lignende stilling i en anden virksomhed".

STARK(K)-modellen

Modellen kan bruges til at kortlægge dine kompetencer ved at tage udgangspunkt i en konkret situation, en udfordring eller en opgave, som du tidligere har skullet løse. Modellen består af seks punkter:

S – Situation: Hvad var situationen? Beskriv helt kort.
T – Task (opgave): Hvad var opgaven eller udfordringen?
A – Action (handling): Hvad gjorde du?
R – Resultat: Hvad endte resultatet med at blive?
K – Knowledge: Hvad lærte du af situationen.
K – Kompetenceafklaring: Hvilke kompetencer brugte du?

Her er et eksempel på en situation, hvor du kan bruge STARK(K) modellen:

For at få det mest optimale ud af din MUS-samtale bør du forberede dig på samtalen og kigge på, hvad der er sket siden sidste samtale. Nedenfor finder du inspiration til, hvilke situationer du kan tage udgangspunkt i, så du bliver bevidst om, hvilke kompetencer du har haft i spil siden seneste samtale.

Øvelsen styrker din bevidsthed om egne indsatser og er med til at give grundlaget for en god udviklingssamtale, da du over for din arbejdsgiver kan vise den værdi, du skaber for virksomheden, og det udbytte der er ved at have dig ansat.

• Har du fået flere arbejdsopgaver?
• Har du fået andre ansvarsområder?
• Er du blevet bedre til jobbet/skabt bedre resultater?
• Har du taget uddannelse/kurser, der har løftet dine kompetencer?
• Har du taget initiativer til noget, der har skabt forbedringer for teamet og virksomheden?
• Har du bidraget med gode idéer, der har en værdi for virksomheden?
• Gør du noget, som andre ikke gør?