Ny jobretning

Overvejer du at sige op?

Går du ind imellem og overvejer at sige dit job op? Der kan være mange årsager til, at du har lyst til at sige dit job op. Du føler modstand mod dit arbejde. Det kan også være, at du keder dig i jobbet, har for mange opgaver eller ikke trives med dine kolleger eller chef – forhold, der kan vokse sig store mentalt og udløse et stort behov for at komme væk. 

Men før du lægger din opsigelse, så vil det være en god idé, at du overvejer situationen godt og eventuelt afsøger, om der kan være andre muligheder.

’Henimod’ eller ’væk fra’

Manglende trivsel handler ofte om værdisammenstød: at man har nogle personlige værdier, der bliver udfordret af, hvordan arbejdspladsen agerer eller kommunikerer. Sådan et mismatch skaber ofte en stor modstand, fordi vi er helt inde i kernen af, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte.

Inden du lægger din opsigelse, er du som det første, nødt til at overveje og klargøre, hvad du vil væk fra, og hvad du gerne vil henimod. Hvis du ikke er bevidst om, hvad du vil væk fra, og hvad du vil henimod, er der en chance for, at historien gentager sig i et nyt job.

Øvelse: Bliv bevidst om, hvad du vil væk fra og henimod

1. Skriv ned, hvad der er galt i dit nuværende job, og hvorfor det fylder så meget for dig.
2. Hvad du gerne vil have i stedet for – hvad betyder mest for dig i et job? Det kan fx være gode kolleger, godt forhold til lederen, en uformel tone, anerkendelse, løn og meget andet
3. Hvilke fordele og ulemper er der ved at sige jobbet op? Brug gerne den skitserede model og ranger fordele og ulemper efter vigtighed – fx i en skala fra 1-1
4. Hvis afstanden mellem dit og virksomhedens værdisæt ikke er for stor, så overvej at gå i dialog med din leder. Hvis du alligevel har besluttet dig for at sige dit job op, har du faktisk kun alt at vinde, fordi du får mulighed for at være nysgerrig på, om noget kan ændres
5. Hvis du nu er afklaret med, at du skal videre til næste job, så skriv ned, hvad der skal til, for at du vil trives i jobbet. En god øvelse er at skrive et stillingsopslag, som ville fange dig. Hvad vil virksomheden skrive om sig selv? Hvilke værdiord vil de bruge? Hvilke arbejdsområder og ansvarsområder skal der være? Hvad skal der stå om den personlige profil, for at den matcher dig? Øvelsen er svær, men den kan være afgørende for, at du i dit mindset kommer over i ”henimod”, og fremadrettet kan arbejde konstruktivt med at finde en arbejdsgiver, der kan indfri dine drømme og ønsker.

Fordele og Ulemper: ”Jeg siger mit job op uden at have et nyt på hånden”

Trykprøv din markedsværdi

Mange har en forventning om, at de hurtigt vil kunne finde et nyt job, hvis de siger det gamle job op. Og den optimisme er både sund og værd at holde fast i. Desværre viser det sig ofte, at det tager lidt længere tid for den enkelte at finde et nyt job end beregnet. Derfor kan det være godt med et realitetstjek. Aftal fx med dig selv, at du søger 5-10 jobs og afvent og se, om du kommer til samtale. Gør du det, vil det indikere, at du har noget, som jobmarkedet efterspørger.

Du skal dog være opmærksom på, at din markedsværdi generelt er højest, når du er i job og vil dale i det øjeblik, du bliver ledig.

Fordele ved at søge job, når du er i job:

1. Du får et andet afsæt for en forhandling om ansættelsesvilkår. Din nye arbejdsgiver vil vide, at de skal matche dine nuværende vilkår for at få fat i dig – og de skal også gerne putte lidt ekstra oveni
2. Når du søger fra et job til et andet, så vil din jobsøgning ofte være motiveret for det fremtidige job, og det er den nye arbejdsgiver meget interesseret i at høre om. Hvis du har sagt dit job op uden at have et andet på hånden, vil de fleste arbejdsgivere se det som et udtryk for, at der har været noget galt, og du vil risikere at skulle bruge tid og energi på at forklare, hvad der er gået galt i stedet for at bruge krudtet på, hvad du kan bidrage med
3. I forhold til rekrutteringsbranchen har man den højeste værdi, når man er i job. Det er en branche, der lever af at skulle præsentere de bedste løsninger for kunder. De kandidater, som er i høj kurs hos kunderne, er ofte de kandidater, der er i uopsagt stilling. Du kan derfor opleve, at du med få indstillinger, i fx din LinkedIn-profil, vil kunne få mange flere henvendelser fra rekrutteringsbranchen, hvis du er i job, end hvis du er ledig
4. Som ansat vil du ofte have en mere rolig tilgang til at gå til jobsamtaler, og du har bedre tid til at være kritisk og ”kræsen”. Du behøver ikke at føle dig presset til at tage et mindre godt job

Mental opsigelse – en exit strategi

Hvis du er i et job, hvor du ikke trives, kan det være fristende at sige op, selv om du ikke har et andet job på hånden. Det kan være svært at være i noget, der ikke fungerer – nogle gange hjælper en ’mental opsigelse’. Med en mental opsigelse tager du en aktiv beslutning om, at dit ansættelsesforhold nu har en slutdato, og du nu kan begynde frigøre dig fra de ting, der ikke fungerer. Når du beslutter dig til, at du ikke længere har en fremtid på arbejdspladsen, behøver du ikke kæmpe for at ændre de ting, der ikke fungerer. Du kan slippe dem.

1. Prøv at slå hjerne og følelserne fra, når du tager på job. Så det blot er et arbejde, hvor du stempler ind og ud
2. Pas dit arbejde, men gør så heller ikke mere. Lad være med at involvere dig i en masse ting
3. Er der konflikter på arbejdspladsen, så undlad at gå ind i dem. Du behøver ikke længere kæmpe for de ting, du tror på. Brug den energi og frustration, du har brugt på arbejdspladsen, til at finde dit næste job
4. Gå aktivt ind i jobsøgningen. Når du begynder at aktivere din fremtid og kan se et nyt job forme sig i horisonten, er det nemmere at være i nuet. Hos Frie Lønsikring kan du få karriererådgivning, der kan hjælpe dig videre til dit næste job
5. Arbejd med en ugeplan for din jobsøgning. Når du har et job, er din fritid meget dyrebar, og det er vigtigt, at du afgrænser tidsrummet for jobsøgningen, så du får tid til at koble af og holde fri

Føler du ikke, at du har tid eller tålmodighed til at finde dit drømmejob, kan du overveje et ’trædestensjob’. Et ’trædestensjob’ er et job, som du tager i en overgangsperiode. Se på jobbet som den sten, der ligger i en bæk, du skal over, og som du kan bruge til at krydse bækken uden at få våde fødder. Et job, der ikke er målet i sig selv, men som du kortvarigt kan lande i for at komme væk fra dit nuværende job.

Kritiske forhold

Der kan naturligvis være forhold på en arbejdsplads, der gør, at du har brug for at komme væk så hurtigt, at du ikke bliver syg. Her er det meget vigtigt, at du søger rådgivning og hjælp hos en karriererådgiver. Så find ud af, om du er i balance, lettere presset, eller faktisk inde i en stress periode. Er tingene allerede ude af kontrol, og du har stresssymptomer, skal du søge hjælp hos din læge.

Det kan være godt at tage en stress test, da du ikke altid selv er klar over dit eget stress niveau. Test din stress med Jobindex stresstest og få svar med det samme.

Tag en stresstest

Opsigelse

Hvis du overvejer at sige dit job op uden at have et andet job på hånden, så husk at få undersøgt forholdene omkring din arbejdsløshedsforsikring, før du siger op. Det kan have betydning for din økonomi, hvis du fx har en karensperiode. Kig også din økonomi efter og se på, om det er realistisk for dig at få tingene til at hænge sammen uden en lønindkomst – og i så fald, hvor længe.

Karrierevalg og planlagte tilfældigheder

Indretter du dit liv efter din karriere? Eller er det omvendte gældende i dit tilfælde? Når du træffer valg i dit arbejdsliv, vil der være vilkår som får indflydelse på det planlagte. Bliv klogere på de tilfældigheder, som farver vores arbejdsliv, og hvordan du kan navigere i det uplanlagte.

Måske kommer du til at arbejde med noget helt andet end det, du forestiller dig i dag. Måske opdager du noget ved dig selv, i samfundet eller i en afkrog af verden, som du slet ikke kender til endnu, og som vil føre dig ad snoede veje, der slet ikke ligner den vej, du ser foran dig i dag. For det uforudsete er faktisk et vilkår, når vi lægger fremtidsplaner. Også selv om det som regel netop er fremtidsplanerne, der afgør de store valg, vi tager i løbet af vores liv.

Din plan: 

Dit arbejdsliv:

Plan vs. arbejdsliv

I dag får vi ofte at vide, at hvis vi blot uddanner og arbejder os til A, så vil vi kunne få arbejde i B og senere fortsætte videre til C. Men heri ligger der en problematik. Vi er nemlig en af de nationer i Europa, som har flest jobskifte. Kun i Estland og på Island har de samme arbejde i kortere tid end i Danmark.

Så vores villighed til at skifte job og branche er høj ifølge en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening. Her står der også, at knap 60 procent af dem, der skifter job, samtidig skifter branche eller arbejdsfunktion. Vi har derfor brug for at gøre op med forestillingen om, at en karriere nødvendigvis er en opadgående stige og fremadrettet bane.

Vi må gøre op med tanken om, at hvis du ikke arbejder med det, du uddannede dig til, så er din uddannelse ‘spildt’. Årsagen er, at du kan komme ud for ting i dit liv, der gør, at man ikke kan følge den livsbane, som du havde set for dig. Så du kan lægge en plan, men undervejs vil der ske noget, hvor din plan vil skulle ændres.

Det er ikke farligt, det er ikke forkert, og det er helt i orden at være i tvivl undervejs både i uddannelsen og i arbejdslivet. Faktisk er tvivlen et vilkår. Selvom mange i dag reelt har en karriere, der ikke følger en lige fremadskridende bane, så ligger tanken om det forudsigelige karriereforløb ikke desto mindre til grund for meget af den førte uddannelsespolitik, vi har i Danmark i dag.

I stedet for at tale om den lige opadstigende karrierevej, skal vi tale om, hvor forskelligt et arbejdsliv kan se ud. Dit arbejde, dit fag og samfundet vil ændre sig i de kommende år, mens du uddanner og efteruddanner dig.

Planlagte tilfældigheder

Livsfasernes betydning for dine valg i arbejdslivet

Indholdet i denne artikel giver dig en forståelse for, at der kan være hensyn og prioriteringer, som gør det er vigtigt at reflektere over disse – og have forståelse for, at du har uanede muligheder for at redefinere dig selv igennem hele livet. Karriereudvikling og karrierevalg er en livslang proces, som i stor grad hænger sammen med erhvervsmæssig selvopfattelse, erfaring og det livsstadie, du befinder dig i.

”En karriere kan betragtes som et menneskes livsforløb, hvori det møder en række udviklings­opgaver, som det forsøger at tackle på en sådan måde, at det kan blive den person, som det ønsker at blive. Da både selvopfattelse og situationer skifter, er det en proces, som aldrig fuldendes."

Sådan skriver den amerikanske psykolog Donald E. Super om livsforløb og leverumsbetydning for karrierevalg og udvikling. Super omtaler, at ”det ikke er mennesket der skal passe til et job, men et job der skal passe til mennesket.” Hans største fokus har været på udviklingen af ens egen erhvervsmæssige selvopfattelse, som forandres over tid, som resultat den erfaring, man opnår – og dermed skal karriereudvikling ses som værende en livslang proces.

Et kendetegn ved det 21. århundrede er, at mange voksne hyppigere skifter job og karriere. Begrundelserne herfor kan være indre eller ydre betinget: En indre grund kan være lysten til at prøve en ny karrierevej. Ydre grunde kan være forhold som fyring, omstrukturering og sygdom.

I denne artikel samt i miniguiden ”Nye veje i arbejdslivet” kan du læse om, hvilke overvejelser du kan gøre dig for at blive afklaret om dine fremtidige karrierevalg. Da valg i ens karriere er meget personafhængigt, kan det være vanskeligt at lave en egentlig guide, men vi vil forsøge at belyse nogle af de elementer, der kan ligge til grund for dine valg og overvejelser.

Figur 1: Frit efter Donald E. Super's Livsbuen om livslang læring

Til at give en bedre forståelse for dette, du får en introduktion til Donald Supers karriereteorier omkring livsfaser, og hvad årsagen er til, at vi træffer de valg, vi gør. Her kan man konstatere, at de valg vi traf for 20 år siden ikke nødvendigvis er de samme, som vi ville foretage i dag, fordi vi har befundet sig i 2 forskellige livsfaser. Vi udvikler og forandrer os konstant igennem vores aktive arbejdsliv.

Dette kan illustreres ved følgende to eksempler

Første eksempel er en mand midt i fyrrene, som nu føler, at tiden er inde til påbegynde en videre­gående uddannelse og udvikle nye kompetencer, som han længe har haft lyst til. Dette er i en livsfase, hvor han har overskud, jobbet er muligvis velkendt, han har nået et sted i karrieren, hvor han føler sig rutineret, børnene er måske blevet store eller flyttet hjemmefra og det giver plads og overskud til at bruge mere tid på sig selv og egen selvudvikling. Herudover har han opnået en større erfaring og bedre erhvervsmæssig selvopfattelse, af hvem han er, og hvad han kan.

Andet eksempel er en kvinde i starten af 60’erne. Hun vil gerne på deltid, fordi hun ønsker at bruge mere tid på sine 11 børnebørn og sine fritidsinteresser. Hun begynder så småt at nærme sig Senior-livsfasen og begynder at planlægge sin gradvise tilbagetrækning på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker hun at reducere arbejdstiden for at fokusere på de ting, som giver hende livsværdi, personlig tilfredsstillelse og gøre ting, som hun længe har udskudt.

Karrierevalg er en integreret del af det at være menneske. Overvejelserne om karrierevalg er en tilbagevendende proces, som forandrer sig igennem hele livet i relation til netop de udviklings­muligheder, der opstår, og som man griber.

I vores job som karrierevejledere, oplever vi dagligt det fokus, vores kandidater har i forhold til de fremtidige krav til dem. De spørger ind til hvilke muligheder, vi ser, de har for at træffe de rigtige valg. Det er en svær øvelse, som ikke kun involverer de faglige kvalifikationer, men også den livsstruktur, som den enkelte er underlagt.

De erhvervsmæssige præferencer og kompetencer, sammen med en persons livssituationer, ændrer sig alle med tiden og erfaringen. Donald Super udviklede begrebet erhvervsmæssig modenhed. Vi gennemgår hver af disse udviklingsniveauer ved overgang til et nyt livsstadie.

Livsforløb

Således kan karrierevalg, faglig udvikling og læring forstås som en personlig rejse. Vilkårene inddrages i det moderne foranderlige arbejdsliv, som indebærer, at vi alle i stigende grad, løbende befinder os i forskellige omstillingsfaser. Nedenfor ses Teorien over Donald Supers minicyklus.

Mange har svært ved at sætte ord på deres kompetencer og endnu flere har svært ved at finde ud af, i hvilke andre jobsituationer, man kan bruge sine kompetencer. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er nogle grundlæggende ting i vores livsforløb, som spiller ind på vores fremtidige beslutninger.

Herudover, er det vigtigt se på, egen erhvervsmæssig selvforståelse på det faglige og personlige niveau, som udvikler sig igennem hele arbejdslivet. Udvikling af nye interesser og nogle nye fremtidsforestillinger om nye jobs eller roller på arbejdsmarkedet kan danne basis for konstruktion af nye selvopfattelser og nye forståelser.

Flere låser sig fast på den erhvervsmæssige selvopfattelse, de har – her er det vigtigt at udfordre dig selv og udvikle dig selv. Dette kan være medvirkende til åbne døre til nye karriereveje.

Netværk og networking

Dit netværk tilbyder dig masser af viden, inspiration, råd og sparring, og der er en stor sandsynlighed for, at dit netværk er større, end du er klar over!

Flere undersøgelser viser, at netværk er en af de mest brugte kanaler, når virksomheder rekrutterer nye medarbejdere. Her er de tre mest anvendte rekrutteringskanaler i 2023.

Men hvad er netværk egentlig, og hvordan kan du bruge det aktivt i jobsøgningen?

Kilde: Ballisagers rekrutteringsanalyse 2023

Networking

For at forstå, hvordan du kan få det fulde udbytte af netværk i din jobsøgning, er det vigtigt først og fremmest at få klarlagt to begreber: netværk og networking.

Netværk består af mennesker omkring dig. Det kan både være dit nære netværk såsom familie, venner, naboer og bekendte og mere perifert, mennesker du møder på uddannelser og kurser eller tidligere chefer, kolleger og samarbejdspartnere, såsom kunder og leverandører. Der er netværksmuligheder i enhver social begivenhed og interaktion.

Networking er derimod det, du vælger at gøre med dit netværk, og måden du gør det på. Uden networking får du ikke det fulde udbytte af dit netværk.

Hvad kan du bruge dit netværk til?

Du netværker sikkert allerede! Det er ikke sikkert, du er bevidst om det, men du har sandsynligvis spurgt til andres erfaringer, hvis du skulle købe et produkt, finde en ny læge eller på ferie.

På samme måde kan du aktivere dit netværk og få den hjælp og viden, der kan bringe dig videre. Når du netværker, søger du viden og information, som kan hjælpe dig frem til dit næste job. Her ser du udviklingen af virksomhedernes foretrukne rekrutteringskanaler til at finde kvalificeret arbejdskraft de sidste 10 år. 

Kilde: Ballisagers rekrutteringsanalyse 2023

Netværk fungerer ligesom en gaveøkonomi

Netværksarbejde kan være mange ting. Generelt skal du forsøge at betragte det som en uforpligtende dialog, hvor du beder en person om hjælp til noget. Men godt netværksarbejde er også det modsatte. At du byder ind med interesse og hjælp til personer i dit netværk. Du skal med andre ord betragte det at lave netværksarbejde som en proces, hvor du både skal ”yde” og ”nyde”.

Sådan kan du bruge dit netværk:

• Informér om, at du evt. er jobsøgende. Husk at være meget specifik med to ting: Hvad er dit jobmål, og hvad kan du i forhold til dit jobmål? Det er din opgave at sikre, at dit netværk holder øjne og ører åbne i forhold til dit jobmål
• Få viden om et opslået job. Det er ikke altid tydeligt, hvad arbejdsgiver er på udkig efter hos deres kommende medarbejder. Det kan være, at du har nogle i dit netværk, der kan give dig informationer, der gør, at du kan præcisere din værdi i forhold til stillingen og virksomheden
• Kom i spil til en jobsamtale. Kender du en, der arbejder i en virksomhed, som søger en medarbejder, kan du bede den person om at lægge et godt ord ind for dig. Mange virksomheder vil gerne gå videre med en, som de har fået anbefalet fra en god medarbejder
• Hent inspiration til, hvor du kan søge. Det kan fx være, at den virksomhed, som en i dit netværk arbejder i, vækster og har brug for flere medarbejdere. Det kunne være en opgave for dig at gå videre med, for der kan ligge en potentiel jobåbning
• Få informationer om brancher og virksomheder og feedback på dine kompetencer i forhold til dit jobmål. Kender du en, som har en jobtype, du er interesseret i, kan du få information om, hvad personen har gjort for at få den stilling. Det kan være, at du mangler nogle kompetencer, som du kan tilegne dig via uddannelse eller et ”mellemstop”-job
• Få et endnu større netværk. Hvem kender du i dit netværk, som kan anbefale dig at kontakte andre? Du kan bede dit netværk om at sende dit CV ud til deres netværk. På den måde udvider du effektivt dit netværk. Med en forholdsvis lille indsats, kan du nå mange med dit budskab.
• Hvis du vil etablere egen virksomhed eller har et projekt, du vil udforske, kan du også hente viden og information fra netværket. Det kan være, at du har brug for at finde ud af, hvordan du skal gribe det an eller blot har brug for nogle at spille bold op ad i forhold til dine tanker og idéer.

Hvordan aktiverer du dit netværk?

Når du har fået kortlagt dit netværk, og du ved, hvad du kan bruge det til i forhold til dit jobmål, skal du aktivere det. De fleste mennesker vil gerne hjælpe, ligesom du sikkert også gerne vil hjælpe andre. Du kan se denne aktivering som en proces, der består af nogle forskellige faser:

Forberedelse: Hvad vil du? Hvad er hensigten med kontakten? Det er vigtigt, at du er tydelig, og at det er dig, der sætter rammen for indholdet i mødet.

Din kontakt: Du kan kontakte dit netværk via telefon, e-mail eller sociale medier. Dit mål kan være et fysisk møde, men indled gerne med en e-mail eller ring for at fortælle, hvad hensigten er. Til mødet er det vigtigt, at du har en agenda, som gør, at du fremstår seriøs og professionel. Du kan stille relevante spørgsmål og have noget med, du gerne vil præsentere. Tænk også over, hvilken værdi, du kan tilføre den anden. Vær selv åben for at give. Husk at dit møde ikke kun handler om dit næste job, men om at få idéer, informationer og nye kontaktpersoner m.m.

Opfølgning: Efter mødet er det vigtigt at følge op. Skriv fx en e-mail, hvor du fortæller, hvad du har brugt jeres møde til og husk at tilbyde din hjælp, hvis vedkommende har brug for den i en lignende situation. Alle har brug for et godt og aktivt netværk på et tidspunkt, og det kræver vedligeholdelse.

10 gode råd til det at netværke

• Vær afklaret med, hvad du ønsker at opnå og læg en plan, før du tager kontakt
• Kortlæg dit netværk. Du kan evt. tegne det for at gøre det mere overskueligt
• Et effektivt og professionelt netværksmøde tager udgangspunkt i seriøs forberedelse
• Præsenter dig selv: hvem er du, navn og job eller ønsket job. Hvilken værdi kan du skabe for andre, og hvad vil du i fremtiden?
• Følg din forberedelse, så du får svar på dine spørgsmål. Vær præcis med hensigten for mødet. Spørg ind til hvad du evt. kan hjælpe den anden med
• Vær personlig i mødet – vær ærlig om mål/formål og styrker/svagheder
• Opfølgning: når mødet er gennemført, vedligeholder du netværket ved at følge op
• Hold kontakten. Fremadrettet kan både du og dit netværk få udbytte af, at I holder kontakten. Dette kan gøres både pr. e-mail, tlf. og via sociale medier
• Tilbyd din hjælp. Fortæl dit netværk, at du har nået dit mål, og fortæl at du står til rådighed for dem
• Udvid dit netværk. Der findes professionelle, fagspecifikke netværk, hvor deltagerne mødes  fysisk til møder eller online som LinkedIn, Facebook m.fl.

Kender du din karrierevej?

Din karrierevej er svær at forudse, foranderlig og langt fra altid som en lige linje mellem A og B. Hvordan arbejdslivet udfolder sig, er præget af en god blanding af målsætninger, planlægning, retningsskift og tilfældigheder. Og uanset, hvilken teoretisk viden eller praktisk erfaring du har i rygsækken, har du en forestilling om, hvordan den "perfekte" karrierevej ser ud.

Du vil gerne programmere din karrierevej, men alligevel tænker du måske nogle gange over, hvor du egentlig er på vej hen? Det er oftest godt at være bevidst om målet – eller i hvert fald retningen. Ellers kan du bruge mange kræfter og tid på at flakke rundt uden GPS og en destination.

"Målet behøver ikke altid at være krystalklart, og bump på vejen er for langt de fleste af os et vilkår. Så det er vigtigt at acceptere, at der både er fremdrift og tilbageskridt i din karriere." 

Et arbejdsmarked under forandring

Arbejdsmarkedet ændrer og udvikler sig med høj hastighed som aldrig før på grund af bl.a. digitale og teknologiske landvindinger, nye brancher og arbejdsområder samt nye måder og muligheder at arbejde på.

"Coronakrisen har synliggjort denne foranderlighed, og den har for mange af os skabt opmærksomhed på, at det kan være en god idé at være på forkant med udviklingen og klædt på til at tage næste skridt på karrierevejen, når vi enten gerne vil eller skal, fordi vi bliver tvunget til det." 

Uanset om det er frivilligt eller ej, at du beslutter dig for at komme videre i karrieren, kan du med fordel spørge dig selv: hvorfor vil jeg gerne noget andet i mit arbejdsliv? Svaret på dette spørgsmål rummer grundlæggende også en indikation af, hvad dit næste skridt skal være.

Hvis du ved at besvare spørgsmålet finder ud, at du egentlig er ret tilfreds med det meste i dit nuværende job, men måske keder dig i dine opgaver, kan løsningen være, at du skal undersøge muligheden for at få andre opgaver eller udvikle nye kompetencer i dit job og ikke skal skifte. Eller du finder ud af, hvis du er tvunget ud i et skift, at dit næste job skal indeholde nye opgaver eller muligheden for kompetenceudvikling.

Er svaret på dit spørgsmål derimod, at du er meget utilfreds med langt det meste i din nuværende stilling, kan det bekræfte dig i, at du skal søge videre. Svaret kan også give dig klarhed over, hvilke ting du skal kigge efter, når du skal ud og finde dit næste job. Er det fx chefen, kollegaerne, arbejdsmiljøet, transporttiden eller lønnen?

Hvad kan du gøre for at finde det næste skridt på din vej?

En god måde at komme videre på, er at tage en tur op i helikopteren, kigge på din karrierevej oppefra og tage et realitetstjek. Stil fx dig selv følgende spørgsmål:

Hvad bliver jeg motiveret af?
Hvilke opgaver er jeg glad for? Hvad er jeg rigtig god til? Hvad kunne jeg tænke mig noget mere af? Hvad interesserer jeg mig for? Hvad er vigtigt for mig, når jeg går på job – og hvorfor er det vigtigt?

Hvor er jeg på vej hen?
Er jeg på rette kurs? Hvilken faglige og personlige udvikling søger jeg? Hvad ønsker jeg at blive mødt på? Hvilke værdier er vigtige for mig og hvorfor? Skal jeg justere mine mål eller mine prioriteringer? Hvad tænker andre om mine styrker og udviklingspunkter, og har de idéer til, hvor mine styrker kunne finde endnu bedre anvendelse?

Hvad er min situation?
Står jeg et sted i mit liv, hvor jeg skal flytte, stifte familie, skal skilles, har brug for overskud til andre ting, bliver forfremmet, bliver syg? Kort sagt små og store ændringer i min livssituation? Livsændringer giver ofte anledning til overvejelser om et skift i karrieren, og du kan med fordel overveje, hvad der er vigtigt i den livsfase, du er i lige nu? Fx faglig udvikling, balance imellem arbejde og fritid, økonomi, tid, særlige hensyn til familie eller andet?

Hvad eller hvem har jeg brug for, for at komme videre i den ønskede retning?
Skal jeg videreuddanne mig, tilegne mig en ny kompetence, øve mig i noget bestemt, så jeg bliver dygtigere? Hvordan ser mit netværk ud? Er der nogen i mit netværk, der kan hjælpe mig videre? Har jeg brug for en sparringspartner, idégenerator, mentor eller andet?

Skab overblik ved at lægge en plan

Når du har fået en fornemmelse for retningen og det næste (del)mål, kan du udarbejde en plan, der tager højde for prioriteringer, tid og ressourcer. Du kan overveje, hvad der er vigtigst, hvor lang tid det tager, hvornår det skal gøres, og hvad du har brug for.

Planen skaber overblik og hjælper dig til at bevæge dig fremad mod dit næste skridt på karrierevejen. Og selv om du skal justere ruten undervejs, så er destinationen stadig klar.

Og så lige et par ord om forventninger

Det er ikke altid behageligt at skulle forholde sig til, men det er vigtigt, at du er helt sikker på, at det er dine egne forventninger, du vil gå efter, og ikke andres. At køre sin karriere i et forsøg på at indfri andres (familiens, kollegaernes, virksomhedens, netværkets) forventninger, er sjældent særlig langtidsholdbart. At indfri andres forventninger luner kun kortvarigt, hvis der ikke er harmoni med dine egne forventninger og ønsker.

Hvor kan jeg få hjælp?
I arbejdet med at finde det næste skridt på din karrierevej kan det være en god idé at sparre med nogen, der kender dig. Det kan være en kollega eller bekendt, der kender dine interesser, arbejdsstil, styrker og udviklingspunkter.

Men det kan også være godt at søge sparring hos en professionel karriererådgiver, der har fingeren på arbejdsmarkedspulsen og kan hjælpe dig med at få et klart billede af din profil, dine muligheder, og hvordan du kommer videre.