Hvad er stress?
Stress er en hormonel, livsvigtig tilstand, der hjælper dig til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation.
Det kan måske lyde lidt sært, når nu stress er blevet udråbt til en kæmpe samfundsmæssig udfordring. Forklaringen finder du i denne artikel, hvor du kan læse om, hvad der sker kropsligt, psykisk og kognitivt når du har stress.
Amygdala og hippocampus – 2 vigtige områder i din hjerne
Stress er et begreb, der dækker over en psykisk belastningstilstand, som sætter vores krop og sind i alarmberedskab.
I din hjerne har du 2 vigtige områder, som er væsentlige at kende for at forstå stress: amygdala og hippocampus. De bliver nemlig påvirkede og har en betydning for de reaktioner, der er kendetegnet både kropsligt, psykisk, kognitiv og som også kan have en betydning for adfærdsmæssige ændringer.
Amygdala er hjernens alarmsystem, som reagerer når der er frygt og fare på færde. Som forsvarsreaktion på trusler og farer øges de autonome reaktioner såsom vejrtrækning og udskillelse af stresshormoner.
Hippocampus fungerer normalt som stabilisator i forhold til stressreaktioner og vil forsøge at regulere kroppens stresshormoner.
Hippocampus spiller en stor rolle i vores evne til at orientere os og vores hukommelse. Din hippocampus er en aktiv del af evnen til at kunne se muligheder, finde løsninger og håndtere problematikker i hverdagen. Men ved længerevarende stressbelastninger kan hippocampus blive overbelastet og kan faktisk også skrumpe, så den ikke længere er i stand til at regulere stressniveauet. Og de vigtige funktioner den har til at kunne håndtere problemstiller og se muligheder i hverdagen kan blive svækket.
Amygdala er en livsvigtig del af hjernen på lige fod med hippocampus. Den hjælper dig til at håndtere frygt- og faresituationer og den er livsvigtig, fordi den hjælper dig til at reagere, når der ER fare på færde. Den er placeret langt inde i hjernen – det sted, som du måske har hørt nogen omtale som urhjernen. Det bliver den kaldt, fordi det er her vores instinkter er lagrede fra den tid, hvor vi mennesker levede i en natur der var omgivet af reel og livstruende faresituationer.
Ved langvarig stress vil din amygdala blive overaktiv – konstant tændt – og dette kan give en masse uhensigtsmæssige reaktioner både i forhold til følelser og reaktioner. Du vil få svært ved at se andet end udfordringer, og du monitorerer konstant efter trusler og farer. Ligesom din hippocampus ved længerevarende stressbelastning kan skrumpe, så kan din amygdala vokse. Det vil give dig en konstant følelse af frygt og angst.
De tre stresshormoner og deres betydning
Når du oplever trusler eller faresituationer vil din amygdala sende signal til kroppen, og kroppen vil begynde at producere særligt tre stresshormoner. Dem kan du læse om nedenfor.
Adrenalin
Adrenalin er vores kamphormon og udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne. Adrenalinen gør kroppen kampklar og sørger for, vi kan yde en ekstra indsats. Den øgende adrenalin i blodbanerne gør, at pulsen stiger, vi kan begynde at svede eller få gåsehud, og vi vil mærke at vejrtrækningen bliver hurtige samtidig med blodtrykket stiger.
Kortisol
Kortisol er det mest skadelige stresshormon på den lange bane. Det udskilles i kroppen som en reaktion på en udéfinerbar trussel. På kortere sigt er stoffet uskadeligt og hjælper faktisk din krop med fx sårheling og bedre immunforsvar. Men på længere sigt er kortisol nedbrydende for kroppen.
Din krop vil bl.a. producere store mængder kortisol ved for lidt søvn, eller når du oplever vrede eller frygt. Hvis du oplever, du begynder at vågne midt om natten, så kan det være forbundet med en meget høj kortisolproduktion.
Endorfiner
Endorfiner er den sidste af de stresshormoner, som du kan læse om i denne artikel. Endorfin har nemlig også indflydelse på stress. Udskillelsen af endorfiner i blodbanerne kan give dig en oplevelse af smertelindring og en følelse af lyst og energi. Endorfin virker lidt som morfin, da det hæmmer og bedøver hjernens evne til at mærke smerte. De kan være vanedannende. Endorfiner bliver bl.a. udskilt via træning, hårdt arbejde, gode grin, spil, forelskelse og sex.
Når endorfiner har en stor indflydelse på stress, så er det fordi de netop har den bedøvende effekt på din hjerne. Det vil sige, at endorfiner medvirker til at faresignaler overhøres i stressede perioder, og du kan bevæge dig snigende mod en markant overbelastning eller kollaps, uden du opdager det.
Stress er altså en helt kemisk og biologisk reaktion på trusler, faresituationer og overbelastninger, hvor kroppen sætter en kædereaktion i gang. Det er dog ikke ensbetydende med du ikke selv kan gøre noget for at minimere dine stressreaktioner.
Her på siden kan du finde værktøjer til, hvordan du kan minimere dine stressreaktioner.
Tag temperaturen på din trivsel med stresstrappen
Stress kommer typisk gradvist. Stress-trappen forklarer 4 trin – eller faser. For hvert trin du går ned, bliver stresssymptomerne mere alvorlige og arbejdsevnen falder. Læs med her om de 4 trin og tag Stresstesten fra Jobindex.
Når du lærer de typiske signaler på hvert trin at kende, kan du være opmærksom på, om du er på vej mod alvorlig stress. Dermed kan du handle og sætte forebyggelsestiltag i værk i tide.
Som medarbejder skal du gøre din leder opmærksom på dine fysiske og psykiske symptomer. Ledelsen har et vigtigt ansvar i at forebygge stress, og også et ansvar for at hjælpe dig ud af en periode med begyndende eller alvorlig stress.
Læs her om de 4 trin og tag en stresstest længere nede på siden. Så får du en indikation på, hvordan du trives.
Trin 1: I balance
Når du har en høj grad af arbejdsglæde, føler du dig inspireret og engageret i dit job. Du føler, du er i udvikling og generelt er i trivsel. Med andre ord, du er i flow.
Du kan fokusere på dine arbejdsopgaver, og du kan nogle gange glemme både tid og sted, fordi du er fordybet i spændende, faglige emner. Du føler dig glad og kan magte de udfordringer, du møder i dit arbejdsliv, og du har det fint med kolleger og chefer. Den følelse og indre overbevisning gør dig glad, produktiv, kreativ og reducerer din risiko for stress eller unødigt pres.
Hvordan bevarer du din høje grad af arbejdsglæde?
Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv, og det er dit ansvar at tage hånd om din egen arbejdsglæde. Hvis du mærker, du er motiveret i dit job og du trives med kolleger og dine ledere, så hold fast i din trivsel ved at lave et tjek hver 3. måned på din egen balance.
Stil dig selv følgende spørgsmål: Trives jeg? Har jeg kontrol over mine opgaver? Har jeg et klart formål med mit jobindhold og kan jeg lide at bidrage til de fælles mål? Er jeg tilfreds med min løn og arbejdsvilkår? Har jeg mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt? Har jeg det fortsat godt med mine kolleger og ledere?
Trin 2: Begyndende stress
Der har gennem en periode været ekstra pres på. Du begynder at mærke, du faktisk føler dig presset og overbelastet. Du kan godt tåle at være kortvarigt presset og have travlt, men hvis overbelastningen varer for længe og du begynder at mærke symptomer, så skal du være opmærksom.
De første tegn på stress kan være, at du en gang imellem oplever en søvnløs nat og periodevis har problemer med hukommelsen og koncentrationen på jobbet. Du føler måske, at du har for travlt, og det nogle gange påvirker dit humør samtidig med din energi også en gang i mellem er for lav.
Du oplever måske kortvarigt hjertebanken eller en forbipasserende knugende fornemmelse i brystet eller maven. Som regel vil muskelspændinger også være hyppigere ved begyndende stress. Du kan opleve kortvarige perioder med tics, tørhed i munden og pludselige svedeture.
Det er dog meget individuelt, hvordan symptomer på begyndende stress udfolder sig hos den enkelte. Vær opmærksom på ændringer i din fysiske og mentale tilstand - både på jobbet og i privatlivet. Hvis du oplever nogle af de ovenstående symptomer, hvor følelserne pludselig sidder mere udenpå end normalt og ikke er så social som du plejer, så reager på din tilstand.
Hvordan kommer du i balance igen?
Hvis du begynder at mærke, at du mistrives i dit job eller i dit privatliv, så skal du være opmærksom og trække i håndbremsen. Lær dine mønstre at kende og lav en notesbog, hvor du kan registrere kvaliteten af din søvn og din balance mellem arbejdsliv, privatliv og fritidsliv.
Tag tyren ved hornene og gør noget ved din trivsel, så du kan komme på rette spor igen. Snak med din nærmeste leder om din arbejdsbyrde, få uddelegeret opgaver til andre i teamet, få sat ord på din mistrivsel eller noget helt fjerde. Sæt fokus på det vigtigste først og arbejd dig støt hen imod dit mål om at generobre din arbejds- og livsglæde.
Trin 3: Stress
En langvarig overbelastning kan sætte sig til stress og afspejler sig i, at du både mærker nogle fysiske symptomer men også nogle kognitive og adfærdsmæssige ændringer.
Du kan også opleve, du får kognitive symptomer som kan være hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, svært ved at løse opgaver og tage beslutninger. Du oplever sikkert også tankemylder og en følelse af en ukontrollerbar hjerne, der ikke vil hvile – tanker, der kører rundt i en pærevælling og ofte i ring uden at nå til nogen løsninger på de udfordringer, som tankerne udspringer af.
I forhold til adfærden vil du ofte opleve lige så meget kaos i dit følelseslivet som i tankerne. Du oplever måske følelsesmæssige udsving til yderlighederne: græder mere, bliver hurtige vred, irriteret, frustreret og opgivende. Samtidigt kan det være svært at finde smilet frem og opleve humor.
Nogle typiske adfærdsændringer ved stress er, at du bliver mere indesluttet og isolerer dig og du har svært ved at tage dig sammen, selv bittesmå opgaver. Du kan føle dig rastløs, men alligevel ikke rigtigt magte noget – er ugidelig og træt hele tiden.
Nogle af de mest almindelige fysiske symptomer på stress er hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og trykken for brystet, mave og/eller muskelsmerter og en oplevelse af indre uro eller kaos. Samtidigt oplever du måske også at være meget mere træt men ude af stand til at få hvilet ud om natten, fordi hjernen ikke rigtig "vil slukke" - altså søvnbesvær.
Hvad skal du gøre?
Har du ovenstående problemer, så kan du muligvis nikke genkendende at du i længere tid har benægtet alvoren i forhold til stress. Du kan måske nikke genkendende til, at du har forsøgt at bagatellisere dine symptomer, bortforklare dem eller helt forsøgt at undgå at tænke på dem eller forholde dig til dem.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så er dit første skridt at se alvoren i øjnene og erkende, du har stress.
Du SKAL opsøge din læge og det er indiskutabelt. Fortsætter du af samme spor, kan det gå endnu mere galt.
Din læge vil foretage en undersøgelse af dig og også kigge på om dine fysiske symptomer kan skyldes andre sygdomme. Din læge vil på baggrund af denne undersøgelse og en samtale med dig også hjælpe dig med at tage stilling til, om du skal sygemeldes.
Du kan have brug for at lægge ansvaret fra dig i forhold til din arbejdsgiver og følge lægens anvisninger. Via din læge kan du også få en henvisning til en psykolog eller terapeut, der kan hjælpe dig med at få bugt med din stress.
Trin 4: Kollaps
Hvis du overhører alle de ovenstående alarmsignaler, kan det ende med et kollaps. Din krop kan simpelthen stå af i bogstavelig forstand. Ved alvorlig stress er det ikke usædvanligt at du lige pludselig mister orienteringen i virkeligheden. Måske ved du pludselig ikke, hvad du laver. Eller hvor du er på vej hen. Du kan opleve blackouts.
Du kan også opleve symptomer, der er så voldsomme, at du tror, du er ved at få et hjerteanfald eller en blodprop. Nogen oplever, de slet ikke kan bevæge sig – som om hele kroppen er lammet og ikke hører efter de ordrer, der kommer fra hjernen. Blodtrykket kan være voldsomt højt og det kan være livstruende.
Hvad kan du gøre?
Har du ikke allerede været ved læge, så er der ingen vej udenom. Dine fysiske symptomer er så voldsomme at det er påkrævet. Det vigtigste du i den næste tid har brug for er hvile, hvile og atter hvile.
Du skal sygemeldes, og så skal du sove så meget, du overhovedet kan, så kroppen kan restituere. Du vil højst sandsynligt ikke få udbytte af psykologhjælp, før du får hvilet ud. Nogle psykologer ordinerer efter kollaps, at du skal se en masse TV-serier, da det kan påvirke sindet og kroppen positivt. Det er en vej til, at du får slappet af og at hjernen får et passivt pusterum. Det har du brug for.
Som følgesvend til denne alvorlige tilstand ses ofte både angst og depression. Det er derfor ekstra vigtigt at du efter en periode med hvile kommer i psykologisk behandling, så du dels kommer af med din stress og evt. angst og depression og dels finder en forståelse for, hvorfor det er gået så galt.
Det kan være, at du nu kan spejle dig i nogle af de tilstande som stresstrappen beskriver. Da det første skridt ud af stress altid starter med en erkendelse af alvoren, kan det være gavnligt for dig at tage en stresstest.
Du kan tage stresstesten nedenfor og på få minutter få testet dit stressniveau.
Tag en stresstest
Tag temperaturen på din trivsel med en stresstest fra Jobindex!
Stress i en kort afgrænset periode kan være fint, når du skal præstere dit absolut bedste. Et langvarigt og for stort pres kan medføre negative fysiske og psykiske reaktioner.
Har du været under pres i længere tid på grund af ledighed, konflikter, personlige udfordringer eller øgede krav på jobbet?
Så tag en stresstest og få straks svar på hvor du befinder dig på skalaen. Det tager kun få minutter at tage testen.
Hvis du har symptomer på stress, så reagér - tal med din arbejdsgiver og din læge.
Har du symptomer på stress?
Det kan være svært at erkende du har brug for hjælp. Og det kan være svært at tage dialogen med din leder.
Har du stresssymptomer, så SKAL du altid opsøge din læge. Din læge vil hjælp dig med at tage styringen, hvad du skal gøre overfor din arbejdsgiver.
Du kan have brug for at formidle lægens ord videre til arbejdsgiveren og fralægge dig ansvaret for din eventuelle sygemelding. Det kan gøre det lettere. På den måde skal du ikke selv træffe valget om en sygemelding. Det er et vanskeligt valg at træffe, når du har stress.
Vær opmærksom på at det altid er godt at medbringe en bisidder; både til en afklarende snak med din læge og arbejdsgiver. Det kan være svært for dig at have dialogen, når du har stress. Få derfor din bisidder til at tage notater til dig.
Øvelser og arbejdsark til at nedsætte stress
Nedenfor kan du finde arbejdsark og øvelser, der ligger i forlængelse af de 4 videoer om stress.
Du kan bruge arbejdsarkene og øvelsen til at minimere dine stressreaktioner.
Hvor har du din opmærksomhed rettet hen?
Dette arbejdsark kan du bruge til at gå på opdagelse i, hvad der trigger dig i din hverdag. Du opnår en forståelse for, hvad triggere gør ved dit følelsesliv og din adfærd.
Du får også en forståelse for, hvor stor en forskel det gør for din trivsel, hvor du retter din opmærksomhed hen.
Få styr på dine prioriteringer og undgå stress
På stressforeningens hjemmeside kan man læse, at 500.000 mennesker i Danmark føler sig udbrændte på jobbet og ikke mindre end 430.000 mennesker oplever daglige symptomer på stress. Kurven for antallet af stresssygemeldinger og udbrændthed har igennem de sidste 10-15 år været markant stigende og stress udråbes i dag som en af de største sygdomsfaktorer.
Travlhed, overbelastning og stress
Ordet stress bliver i daglig tale ofte kædet sammen med det at have travlt, og det gør at begrebet godt kan blive lidt udvandet. Travlhed og stress er ikke det samme. Nogen mennesker trives faktisk rigtig godt med at have meget travlt og vil måske opleve en større mental overbelastning ved ikke at have noget at rive i.
Andre mennesker er måske mere påvirkelige overfor travlhed og har svært ved at sige fra, når travlheden varer ved.
På den måde kan stress og overbelastninger komme til at handle om nogle meget individuelle faktorer. Af den grund bliver alvoren i den mistrivsel som følger med stress ofte ikke taget så alvorligt som den burde. Og af den grund placeres ansvaret for en stresssygemelding alt for ofte hos den stressramte uden arbejdsgiveren vedkender sig sin rolle.
Det flydende arbejdsliv
Stress bliver af mange forbundet med den udvikling, som arbejdsmarkedet har været underlagt gennem de sidste 10-20 år. Med smartphonens indtræden er du nu ofte koblet på dit arbejde 24-7 samtidigt med at "det gode liv" konstant italesættes via sociale medier og skaber høje standarter for, hvilket indhold du skal fylde dit liv med.
Mange oplever et flydende arbejdsliv, hvor grænserne mellem det at gå på arbejde og have fri er blevet udvasket. Vi svarer på arbejdsmail om aftenen, når børnene er puttet. Eller i weekenden når vi er sammen med familien. Og det er for mange også i orden, fordi der i løbet af arbejdsdagen også ofte er grønt lys for at vi kan tage til tandlæge, gå til skole-hjem-samtaler, få skiftet dæk på bilen eller lignende.
Men det flydende arbejdsliv stiller også krav til den enkelte om selv at kunne regulere sit arbejdsliv, selv sætte grænser for arbejdstiden og selv kunne sige fra, hvis arbejdsbelastningen bliver for stor og uoverskuelig. Og for at kunne gøre det bliver man selv nødt til at være meget bevidst om egne grænser. Man bliver nødt til at have en arbejdsgiver der respekterer disse grænser.
Rigtig mange oplever i dag at arbejdspresset er stigende. Arbejdsgangene er effektiviseret i sådan en grad at der ikke er perioder uden travlhed og opgaverne kommer i en lind strøm uden en stopklods. Det betyder også at der kan være en stigende risiko for at lande i permanente overbelastede situationer hvis man ikke selv er opmærksom på at sige fra, eller hvis der ikke bliver lyttet når man siger fra.
Hvad vil du investere i din arbejdsplads? Og hvad vil din arbejdsplads investere i dig?
Noget der ofte kendetegner stressramte er at der er opstået kludder i prioriteringerne i livet. Den stressramte har sat alt ind på arbejdet, på at performe, nå sine mål, arbejde for virksomheden. Men vi har glemt det, der er mest vigtigt – det nære, relationerne, familien og ikke mindst helbredet.
Mange arbejdspladser investerer i deres medarbejdere med gode konkrete forhold. Det er også blevet et konkurrenceparameter i dag, så man kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Det kan være fleksible arbejdstider, firmabiler, ekstra ferie, fri telefon, internet osv. Men det er ikke med livet som indsats, man investerer i medarbejdere. Sagt lidt kynisk, så kan du som arbejdstager udskiftes og også uden at arbejdsgiveren mærker et stort tab.
Men hvordan ser det så egentlig ud med det, vi investerer, hvis vi sætter jobbet højere end noget andet. Kan dine venner og din familie udskiftes med samme lethed? Kan dit helbred?
Det er faktisk sjældent, at mennesker i deres alderdom fortryder, de ikke har arbejdet mere. Til gengæld er der rigtig mange der fortryder at det, der virkelig betyder noget, fik for lidt plads i livet.
Sæt dig i sadlen, grib tøjlerne og tag styringen i dit arbejde
Den vigtigste erkendelse for at tage styringen over dit arbejdsliv er erkendelsen om, at der IKKE er noget job der er værd at sætte liv og helbred over styr for at varetage. Det er ikke ensbetydende med at vi er illoyale medarbejdere uden engagement og motivation, men et udtryk for at vi satser på langvarige, bæredygtige løsninger med vores arbejdsliv, hvor der er balance mellem det vi giver og det vi får.
Trives du ikke med dit job, er der for store krav og forventninger til dig, som du har svært ved at honorere, og som du ikke har indflydelse på, er du konstant udfordret på dine værdier? Ja, så er det måske en god idé at se dig om efter et nyt job. Du kan altid finde nye søde kolleger et andet sted. Du kan altid finde spændende opgaver og en god sund kultur på en anden arbejdsplads!
Gode råd
- Giv dit liv et eftersyn – hvad er det vigtigste for dig, hvad giver dig værdi og glæde?
- Prøv at sætte ord på, hvad det vigtigste er for dig i dit arbejdsliv – hvad betyder noget for din trivsel på en arbejdsplads, og får du det indfriet?
- Vælg dine kampe med omhu – hvis du ikke kan forandre noget, så overvej om dit behov for at ændre noget er kampen værd, eller om du skal finde et nyt job
- Prøv at planlægge, hvornår du vil arbejde og hvornår du ikke vil og hold så fast i det!
- Planlæg din opgaveløsning og prioriter de væsentligste – giver det dig udfordringer, så gå i dialog med din leder
- Hold fri, når du har fri og vær nærværende i det, du foretager dig
- Hvis det er muligt, så få adskilt din arbejdstelefon fra din privattelefon – på den måde kan du tænde og slukke for dit arbejde og sikre, du ikke plumper i med at tjekke arbejdsmail, når det er uhensigtsmæssigt
- Væn dig til at lægge telefonen fra dig og vær i nuet med dine nærmeste
- Husk, græsset godt kan være grønnere på den anden side – hvis du ikke trives, så søg nye græsgange
- Søg råd og vejledning hos Frie, hvis du ikke trives i dit arbejdsliv
Tag en EASI persontypetest
Persontypetesten EASI bruges ofte af virksomheder som en del af et jobsamtaleforløb, og det kan derfor være en god forberedelse til dig at udføre testen.
Du kan også bruge EASI persontypetesten som et led i din MUS, afklaringsproces eller din personlige udvikling – mulighederne er mange.
Testen er et godt værktøj til at give dig indblik i dine karaktertræk, dine reaktionsmønstre og din kommunikationsstil. Den er delt op i 4 persontyper, og måler både på adfærd og motivation, og det gør den særlig som testværktøj. Du får nemlig her en unik mulighed for at se, om dine indre drivkræfter er i overensstemmelse med de sider, du bruger af dig selv i dit arbejde.
Du får et indblik i, hvad der motiverer dig, og hvad der giver dig energi.
Testen tager ca. 10 minutter, og du får umiddelbart efter afslutning mulighed for at downloade en uddybet rapport. Heri er der også identificeret nogle udviklingsområder, der er dannet på baggrund af din besvarelse.
Persontyper og trivsel
Se videoen med de fire EASI personlighedstyper, der bruges til at beskrive overordnende adfærdstræk. Bliv klogere på hvad der motiverer dig, og hvad der demotiverer dig. Ved at kende dine styrker og dine vækstområder, bliver du klar over, hvad der giver dig energi, og hvad der dræner dig for energi.
Når du har set videoen anbefaler vi, at du downloader arbejdsarket, som du finder nedenfor. Du kan også selv tage en EASI-test her på siden.
Arbejdsark til video om EASI
Arbejdsarket hjælper dig med at finde ud af mere om din persontype.
Du kan skrive ned, hvad du mener dine styrker og vækstområder er - og også i hvilke situationer du oplever en specifik adfærd hos dig selv.
- Hvilken leder trives du bedst med?
- Hvilket team har du følt dig mest tilpas i?
- Hvad giver dig energi, og hvad dræner dig for energi?
De 5 største kilder til mistrivsel på jobbet
At genkende en kilde til mistrivsel kan være første skridt mod at komme den til livs. Og forhåbentlig starter du din rejse mod bedre trivsel på jobbet, når du har læst denne artikel.
Mellem hver 7. og 10. oplever tegn på mistrivsel på arbejdet. Det er alt for mange og en af grundene er desværre at der findes mange forskellige kilder til mistrivsel. I dette indlæg uddyber vi fem af dem, vi hyppigst hører om. Hvis du selv er ramt af mistrivsel, kan du måske genkende dig selv i en af dem.
1. Manglende ansvar og meningsløse arbejdsopgaver
Der findes få ting mere fagligt demotiverende end manglende indflydelse på virksomhedens drift. Manglende indflydelse kommer med manglende ansvar for vigtige opgaver og projekter og netop derfor er det godt at have ansvar på jobbet.
Derudover er meningsløse arbejdsopgaver en kilde til stor frustration. Hvis du sidder og laver noget, hvor du har en fornemmelse af det ikke bidrager med noget som helst positivt, kan det give en lammende og nedslående følelse i kroppen.
Hvis du oplever følgende, mangler du sandsynligvis meningsfuldhed i dine arbejdsopgaver:
- Jeg er ikke sikker på, at opgaven bidrager til en positiv udvikling for min arbejdsplads
- Jeg er ikke sikker på nogen går op i, jeg får lavet opgaven.
Ændringen skal starte med dig selv. Tag snakken med din chef og se, om I i fællesskab kan gøre noget ved det.
2. For meget ansvar og en overfyldt kalender
Den anden vinkel er, at du kan have for meget at lave og derfor konstant føler dig presset. Medmindre du er en ekspert i at håndtere din tid, kan det føre til følgende:
- Manglende fordybelse i opgaver – alt bliver lavet på et sub-optimalt niveau
- Aldrig en følelse af overskud og manglende følelse af at have "rigtigt" fri
- Stress og langvarig sygemelding
Hvis kalenderen er overbooket, kan det være svært at se enden på opgaverne. Det kan også være svært at finde overskuddet til at gå i dybden med arbejdsopgaverne. Hvis du har en følelse af at være overbebyrdet, skal du tale med din leder om det – og måske skal du "blot" lære at sige nej. Det kan være, at du kan uddelegere nogle af opgaverne. Eller en kollega måske endda er bedre rustet til at løse nogle af dem, end du er.
Husk, der altid findes en løsning!
3. Dårligt og/eller krænkende lederskab
En dårlig leder, der ikke udstikker den rigtige retning og ikke støtter dig i din arbejdsdag, kan dræne trivslen helt i bund.
Heldigvis findes der en række værktøjer alle ledere kan arbejde med for at styrke deres lederskab – men det nytter selvfølgelig ikke noget, hvis netop din leder er stædig og sidder fast i de gamle, dårlige vaner.
Krænkende lederskab er kommet meget i fokus de seneste år, hvor de negative effekter af at have en leder med psykopatiske træk bliver udstillet. Det har tydeliggjort, at vi bestemt ikke skal undervurdere den effekt, dårligt lederskab kan have. Og selvom du måske ikke mærker de negative effekter direkte lige nu, kan effekten sagtens vise sig i fremtiden.
Det er egentlig meget simpelt: Kom væk fra en dårlig/krænkende leder hurtigst muligt hvis ikke situationen kan løses.
4. Dårlige kollegaer
Hvis du ikke har gode kollegaer, som du kan sparre med og føle dig som en del af et stærk team med, kan arbejdsdagen hurtigt føles træg og hård at komme igennem. Gode kollegaer er nemlig fundamentet for en god arbejdsplads.
I forhold til dårligt kollegaskab kan det fx være følgende problemer, der nager dig:
- Du bliver ikke lyttet til
- Du bliver holdt udenfor – både fagligt og personligt
- Du oplever ikke, din mening er velkommen.
Hvis problemet med dårlige kollegaer kan løses, bør det ske hurtigst muligt. Inddrag gerne den daglige leder til at hjælpe med at løse konflikten – det er bl.a. det, vedkommende er ansat for.
Hvis problemet ikke kan løses, bør du søge væk hurtigst muligt inden det tærer for hårdt på din trivsel.
5. Uklar rolle og uklare arbejdsopgaver
Måske har du på et tidspunkt – bevidst eller ubevidst – stillet dig selv et eller flere af følgende spørgsmål:
- Hvem leder mig?
- Hvad skal jeg lave nu?
- Hvilke projekter er jeg på?
- Hvilket team er jeg en del af?
Hvis ja, er det et skidt tegn. For det tyder nemlig på at din rolle på arbejdspladsen er uklar og det er sjældent et godt tegn. Det kan nemlig betyde, at dine kompetencer ikke bliver sat godt i spil og det fortjener vi alle sammen. Hvis du er i en uklar situation er det måske tid til at søge videre.
Døjer du med mistrivsel på jobbet?
Husk, du altid er velkommen til at kontakte en af Fries karriererådgivere på 63 13 85 50, hvis du har det svært på jobbet. Mistrivsel er alvorligt og det er noget vi hos Frie gerne vil hjælpe dig ud af.
Presser ledigheden dig?
Når du er ledig kan du opleve at stressfaktorerne er mange; du skal forholde dig til ansøgninger og CV, en usikker fremtid, grublerier om økonomi og også forholde dig til afslag.
Det er veldokumenteret at ledighed kan påvirke vores selvværd i negativ retning. Både kort og lang tids ledighed påvirker vores identitetsfølelse og vores egne opfattelser af muligheder og evner.
Mange gange føler du som jobsøgende, at du bliver forhindret i at være målrettet og effektiv. Rekrutteringer trækker i langdrag og du får måske ingen respons retur på egne ansøgninger og henvendelser til arbejdsgiverne. Nogle gange kan du måske slet ikke få øje på dine muligheder længere!
Stressforskere taler om, at det pres man oplever som ledig kan opleves som for stort og massivt. Tanker om at ens egne kompetencer ikke rækker til at lande i et nyt job rumsterer måske i hovedet. Kravene føles simpelthen for enorme, og derfor tærer det på egne ressourcer.
Hvis du er ledig, kan du endvidere opleve stresssymptomer, hvis dine talenter og evner ikke bliver brugt, og du fokuserer på at være udelukket fra fællesskabet på arbejdspladsen. Bekymringer om økonomi og usikkerhed om job kan komme til at fylde rigtig meget i dine tanker i en ledighedsperiode. Og det mærker kroppen.
Det kan være, at du har svært ved at sove om natten, har hovedpine oftere, får svedeture og kan mærke at humøret er påvirket i negativ retning. Det er kroppen, der reagerer på din usikkerhed om fremtiden. Din selvtillid er ramt, og du bør gøre noget aktivt for at finde din balance igen.
Du kan ikke ændre på det faktum, at du ikke ved hvornår du igen er i job. Men du kan sætte dig nogle klare mål og lægge nogle konkrete planer for, hvad der kan bringe dig i arbejde igen. Læs de gode råd nedenfor.